czoo

Kommunikationsstrategisk
rådgiver søges


Creative ZOO søger kommunikationsstrategisk rådgiver Creative ZOO søger kommunikationsstrategisk rådgiver
Se næste artikelSe mere

Vi søger en strategisk rådgiver til vores rådgivningsteam. Om du bor i (nærheden af) Aarhus eller København er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du kan både lytte, rådgive og sælge løsninger, der gør en forskel. (Jobbet er besat)

Vi søger - er besat, HR

NB: Jobbet er besat

Creative ZOO er et brandingbureau med speciale i det, vi kalder indsigtsbaseret brandudvikling - at kombinere indsigt, strategi, taktik og godt håndværk i kommunikationsløsninger, der hænger sammen og gør vores kunder værd at elske.

Vi leverer blandt andet kampagner, visuelle identiteter, videoer, websites og ikke mindst rådgivning og processer, som danner grundlaget for, at vi kan udvikle vores kunders brands og forretning.

Nu er vi på udkig efter en ny strategisk rådgiver til vores hold af knap 30 engagerede og hamrende dygtige rådgivere, designere, contentfolk og projektledere. En strategisk rådgiver, der både kan rådgive om, hvad der er det rigtige at gøre, og sælge løsningen ind til en kunde.

Vi er på jagt efter dig, der:

  • forstår og interesserer sig for strategier, resultater, mennesker, processer, koncepter, fortællinger og design
  • har generalistens overblik og specialistens nørdede viden inden for et eller flere af bureaubranchens fagområder
  • kan bidrage til at fastholde kvaliteten i vores rådgivning og formulere en overbevisende leverancebeskrivelse
  • kan lytte og komme med svar - og ved, hvornår du skal gøre hvad
  • er en udpræget holdspiller og har lyst til at løbe med bolden i en kultur med frihed under ansvar
  • forstår kundernes behov og vores interne udviklingsprocesser
  • er engageret men også ved, hvornår man skal tage den med ro og hygge sig med kollegerne og/eller kunderne.

Det vigtigste er, at du forstår, at dine kollegaer, dine kunder og dine kunders kunder er mennesker. Derfor skal du have en højt udviklet sans for psykologi samt en veludviklet empati.

Din faglige baggrund betyder mindre, når bare du har den helt rigtige energi, ukuelighed og grundighed - men det vil naturligvis være en fordel, hvis du har dokumenteret erfaring med salg, strategiarbejde og kommunikationsrådgivning.


Vi tilbyder blandt meget andet:

  • et bureau, der bygger på værdierne Lyst, Mod og Empati og faktisk lever efter dem
  • knap 30 af branchens skarpeste og sødeste kolleger fordelt på vores to kontorer i hhv. Aarhus og København
  • et stærkt team af strategiske rådgivere med forskellige specialer, hvor vi samarbejder og støtter hinanden i arbejdet
  • en veludviklet metode-værktøjskasse, som vi glæder os til at introducere dig til
  • fantastiske kunder og en overbevisning om, at vi sammen får endnu flere spændende projekter at arbejde sammen om.

Hvis ikke det var en håbløs kliche at tale om at være på en rejse, ville vi være på en vækstrejse, og vi vil gerne have dig med.

Alt det praktiske

Stillingen er som udgangspunkt fuld tid (37 timer om ugen), men vi har gode erfaringer med andre løsninger, så hold dig ikke fra at søge, hvis du har andre ønsker.

Du får arbejdssted på et af vores kontorer i enten Aarhus eller København. Du må forvente rejseaktivitet mellem de to kontorer og ud til kunder - men vi sender dig ikke frem og tilbage over bæltet hver eller hver anden uge.

Vi har fælles frokostordning, julefrokoster, firmafester, slikskuffe og al den slags, som vi gerne vil fortælle dig mere om senere.

Du bliver en del af et salgsteam under ledelse af Founding Partner Morten Søholm - så skriv eller ring til ham, hvis du har spørgsmål (ms@czoo.dk – +45 6066 3060).

Vi har travlt, så der er ingen ansøgningsfrist. Vi kigger på ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende din ansøgning via dette link.

Om Creative ZOO

Hos Creative ZOO blander vi indsigt, strategi, kreativitet, mod, håndværk og sund fornuft, når vi udvikler brands, der er værd at elske. Vi har stærke rødder i designverdenen, men er i dag et brandingbureau, der arbejder med kommunikation i bred forstand.

Andre har også læst...
Morten Søholm er partner og tekstforfatter hos Creative ZOO.
Morten Søholm

Senior Advisor, Founding Partner
Concept & strategy

+45 60 66 30 60
morten@czoo.dk

Vil du vide mere om stillingen som strategic advisor? Så kontakt Morten.