czoo

Månedens anbefalinger


Månedens Månedens
Se næste artikelSe mere

Månedens anbefalinger


Hver måned giver Creative ZOO et par anbefalinger til, hvad du skal dyrke eller dykke ned i den kommende måned.

Blog, Creative ZOO

MAJ


Mine Aftner i Paradis – Øst for Paradis, Aarhus


Hvad: Den aarhusianske kulturbiograf Øst for Paradis afholder en række arrangementer, hvor forskellige mennesker med tilknytning til biografen får lov til at vise – og introducere – deres favoritfilm. Mine Aftner i Paradis er arrangeret af støtteforeningen Paradisets Engle.


Hvorfor: Det er altid nogle anderledes oplevelser, når man kommer i Øst for Paradis. Selvom man måske kan se de samme film i en anden biograf, har Øst for Paradis noget helt særligt over sig – noget næsten magisk. Og Mine Aftner i Paradis er uden sammenligning en højdespringer i kulturelle oplevelser i Aarhus. Her får du ikke blot en helt særlig biografoplevelse, men også en indflyvning til en personlig anmeldt filmoplevelse. At der efter forestillingen bydes på et glas vin i foyeren fuldender blot aftenen.


- Anbefalet af Sune Engelund, Founding Partner

Find oversigten over de kommende arrangementer her: https://bit.ly/2Dxl9fs 


_______________________________


Masterclass om storytelling med Neil Gaiman


Hvad: En online-masterclass med forfatteren Neil Gaiman, lanceret her i 2019


Hvorfor: Neil Gaiman er den absolutte nr. 1 på min liste over yndlingsforfattere, og muligheden for at lære af ham har fået mig til at kaste min generelle skepsis overfor onlineundervisning til side (Jeg har også prøvet et par gode onlinekurser andetsteds). Alt med Neil Gaiman kan anbefales, og har man brug for et skud kreativ energi, bør man bruge 20 minutter på at lytte til hans “Make Good Art”-tale fra University of Arts i 2012: https://www.youtube.com/watch?v=ikAb-NYkseI.


- Anbefalet af Martin Rask Pedersen, Head of Content

Find masterclassen med Neil Gaiman – og mange andre interessante masterclasses -her:  https://www.masterclass.com/classes/ng-2019   



APRIL 


Godt ord - En podcast om sprog

Hvad: En nørdet podcast om ord i forskellige afskygninger; fx latin, oversættelse, dialekter, bandeord, ordblindhed, framing og meget mere. 


Hvorfor : Jeg faldt tilfældigt over podcasten, fordi jeg ledte efter noget sprogligt nørderi. Ofte er kvaliteten af podcast om sprog middelmådige, fordi meget af meningen kan gå tabt, når du ikke kan læse ordene, der bliver talt om. Men denne er en undtagelse og behandler finurlige sprog-problematikker eller fremmedord på en interessant måde. Ét kritikpunkt er dog, at podcastens værter til tider bliver en anelse bedrevidende.


- Anbefalet af Rie Bønding, Communication Manager

Find podcasten, hvor du normalt finder podcasts


_____________________________


The Dieline

Hvad: The Dieline er en blog, der hylder fede og velkommunikerede emballager og produktdesign.


Hvorfor: De viser inspirerende og lækre designs, som giver gode ideer til fysiske produkter - og så er det interessant at dykke ned i tankerne bag løsningerne. De udsender også et fint nyhedsbrev med masser af inspiration. Bloggen er desuden anerkendt i designfaget.


- Anbefalet af Martin Klein, Designer

Find bloggen her: www.thedieline.com/

Andre har også læst...