czoo

Indsigt giver klarhed

Kun ved at forstå, kan vi forandre. Derfor starter en hvilken som helst proces med at kortlægge, hvor vi har ubekendte. Derefter kan vi udarbejde en strategi, og arbejdet med at designe dit brand kan gå i gang.

Indsigt handler om at finde ud af, om det blik, vi har på virkeligheden (kunderne, produkterne, konkurrenterne, samarbejdspartnerne osv.), holder stik. Vejen til indsigt er nysgerrighed. Derfor er vi kendt for at stille ufatteligt mange spørgsmål for at blive klogere. Vi står fast på, at et samarbejde med os skal bygge på indsigt. Vejen til at skaffe indsigt kan ske på mange måder, og det behøver ikke at være hverken omfattende eller dyrt.

Indsigt kan opnås:

  • Over en kop kaffe og en god snak om udfordringen.
  • Til en workshop, hvor vi i fællesskab finder ind til jeres DNA.
  • Via eksperter, der ligger inde med den nyeste viden.
  • Igennem dybdegående analyser af markedet.
  • Ved fokusgruppeinterview, der gør os klogere på målgruppen.
  • Med interviews, hvor vi kommer ind til kernen i en problemstilling.

Vi oplever, at stort set alle de workshops, vi afholder, og de analyser, vi laver, kommer med nye indsigter, som rykker ved opfattelsen af det bestående.
"Workshoppen var spot-on! Det var gennemtænkt og tilpasset præcist til os. Det var en effektiv måde at få projektet skudt i gang på, hvor vi i samarbejde fandt kernen og brand promise"
Dorthe Paradowski, Kommunikationschef, CASA

Nu forandrer vi

Vores nysgerrighed giver forståelse. Nu er vi klar til at forandre. Det gør vi ved at udarbejde en strategi. Den skal både være langsigtet og sætte retning for fremtiden, samtidig med at den forholder sig til, hvad der skal gøres her og nu. Læs mere om, hvordan vi igennem analyser får indsigt.
Marie Bysted er strategisk rådgiver og senior partner hos Creative ZOO.
Marie Bysted

Strategic Advisor, Senior Partner
Communication & Strategy

+45 52 10 05 05
mb@czoo.dk

Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig med at se det, der er blevet usynligt for jer. Vi starter selvfølgelig med en uformel snak.