czoo

Scleroseforeningen
– når kommunikation understøtter brandet


Forside af Teknisk Landsforbunds fagmagasin Teknikeren Forside af Teknisk Landsforbunds fagmagasin Teknikeren
Se mere

Brandproces, indholdskoncept, design og produktion er blevet kombineret i arbejdet med Scleroseforeningens brand og kommunikation – ikke mindst i det nye medlemsmagasin, Sammen.


Scleroseforeningen har gennem mere end 60 år arbejdet for en verden uden sclerose – og for et bedre liv for mennesker med sclerose.

Foreningen har mere end 60.000 medlemmer – inklusiv 12.000 medlemmer med sclerose – og den driver to sclerosehospitaler og et feriecenter, finansierer meget af forskningen på området og leverer rådgivning og støtte til medlemmer med sclerose og disses familier.

En vigtig del af Scleroseforeningens opgaver er også information. Og en vigtig del af den information er foreningens medlemsmagasin, der i flere år er udkommet i fire forskellige varianter; til personer med sclerose i henholdsvis mildere og sværere grad, til pårørende og til støttemedlemmer.

Nu ville Scleroseforeningen gerne give kommunikationen og herunder medlemsmagasinerne en ny form. Både i fokus, indhold, design og samspil.

Kunde
Scleroseforeningen
Marie Bysted er strategisk rådgiver og senior partner hos Creative ZOO. Marie Bysted

Strategic Advisor, Senior Partner
Communication & Strategy

+45 52 100 505
mb@czoo.dk

Fonten blev en markant del af løsningen for Scleroseforeningen Fonten blev en markant del af løsningen for Scleroseforeningen

Opgave

Sammenhæng og flyvehøjde

Scleroseforeningen ville gerne løfte sin kommunikation til nye højder, og den ville gerne starte med fundamentet; se på foreningens brand og bruge det som afsæt for arbejdet med de forskellige medier, kanaler og budskaber.

De ville med andre ord gerne være skarpe på, hvem de var, for at være endnu skarpere i deres kommunikation til medlemmer og andre interessenter. Og de ville gerne skabe en stærkere integration mellem de forskellige kanaler – magasiner, website, nyhedsbreve, sociale medier ... Både indholdsmæssigt og visuelt.

Scleroseforeningens billedstil er personlig og nærværende Scleroseforeningens billedstil er personlig og nærværende

Løsning

En stærk fortælling

Samarbejdet mellem Creative ZOO og Scleroseforeningen er forløbet i fire faser: Brandproces, indholdskoncept, designudvikling og produktion.

I brandprocessen dykkede vi i fællesskab ned i Scleroseforeningens formål, relationen til medlemmerne, fortællestemme mm. og lagde de solide trædesten for det videre arbejde; med nøgleord som mod, troværdighed, personlighed og insisteren.

Dernæst udviklede vi sammen en mediestrategi og et indholdskoncept, der går på tværs af de forskellige kanaler. I denne fase blev det besluttet at gå fra fire til ét magasin til alle målgrupper, hvor fællesskabet er i centrum og med mere tyngde og karakter, både indholds- og designmæssigt.

Med dette på plads gik samarbejdet over i designfasen, hvor vi udviklede en visuel linje på tværs af kanalerne – herunder ikke mindst et helt nyt magasindesign med blandt andet nye fonte, ny visuel stil og ny illustrationsstil.

Og herefter blev det hverdag for alle parter. Men vi fortsatte det tætte samarbejde, da vi efterfølgende har håndteret den grafiske eksekvering og produktion af nu ét magasin.

Samspillet mellem fotos, fonte, farver og illustrationer giver Scleroseforeningen en klar identitet Samspillet mellem fotos, fonte, farver og illustrationer giver Scleroseforeningen en klar identitet
Fonten har karakter - både online og på tryk Fonten har karakter - både online og på tryk
Scleroseforeningens medlemmer får historier om både de hårde og de gode dage Scleroseforeningens medlemmer får historier om både de hårde og de gode dage


Resultat

Fra fire medlemsmagasiner til ét – og meget mere

Det mest synlige resultat af samarbejdet er det nye medlemsmagasin, Sammen.

Redaktionen på magasinet har skruet op for både den faglige tyngde og for følelserne og nærheden. Du kommer tæt på hverdagen, og du kan mærke både styrken og skrøbeligheden.

Dette går igen i designet. Her er der arbejdet med blandt andet en display/rubrik-typografi, der kombinerer det skrøbelige og det stærke – og dermed afspejler virkeligheden for mange med sclerose – mens fonten til brødteksten har maksimalt fokus på læsbarhed. Der er også arbejdet med luft på siderne, med en bred og mangeartet farvepalet, med en billedstil, der kombinerer sort/hvid, og en mere rå illustrationsstil. Og meget af dette går igen på tværs af forskellige kanaler.

Med Sammen har Scleroseforeningen fået et helt nyt talerør, som lægger op til dialogen – både mellem foreningen og medlemmerne og mellem mennesker i det hele taget.  

Vi er gået fra at lave god, men også forventelig kommunikation til at løfte os op på et journalistisk og grafisk niveau, hvor der er kant og universalitet i vores budskaber og look. Creative ZOO har været gode til at hjælpe os med at holde fast i vores egne ambitioner – og har samtidig forstået at give det hele et grafisk løft, som er æstetisk, men også signifikant."

-Mogens Damgaard, Chef for Kommunikation, Fundraising og Partnerskaber i Scleroseforeningen

Scleroseforeningens magasin blander eksempelvis farver og fotos i både farve og sort/hvid Scleroseforeningens magasin blander eksempelvis farver og fotos i både farve og sort/hvid
Fonten er et grafisk element i sig selv Fonten er et grafisk element i sig selv
På forsiden af Scleroseforeningens magasin, Sammen, går vi helt tæt på På forsiden af Scleroseforeningens magasin, Sammen, går vi helt tæt på
Scleroseforeningen har modet til at have store ambitioner Scleroseforeningen har modet til at have store ambitioner

Holdet bag

Marie Bysted er strategisk rådgiver og senior partner hos Creative ZOO.
Marie Bysted

Strategic Advisor, Senior Partner
Communication & Strategy

+45 52 100 505
mb@czoo.dk

Charlotte Kousgaard er Senior Designer og Editorial Lead hos Creative ZOO.
Charlotte Kousgaard

Senior Designer,
Editorial Lead

+45 28 25 64 72
ck@czoo.dk

Mille Bækkel Madsen er Senior Media Advisor hos Creative ZOO.
Mille Bækkel Madsen

Senior Advisor
Concept & editorial strategy

+45 31 20 27 12
mm@czoo.dk

Helle Brøgger er Senior Project Manager ved Creative ZOO
Helle Brøgger

Senior Project Manager
+45 52 10 10 09
hb@czoo.dk

Lignende projekter

Redesign af lægeforeningens ugeskrift er placeret side om side på et bord, og øverste højre hjørne ses her med overskrift og tekst.

Ugeskrift for Læger – Når redesign og faglighed går hånd i hånd

Et nyt kreativt koncept for Aarhus Festuge, både design og indhold, der visualiseres gennem et alternativt

Aarhus Festuge - Koncept for program

Muskelsvindfonden - Website

En illustration af en mandling studerende, der er placeret på en blå/ lilla baggrund, imens at han rækker højre hånd i vejret. Designet af Creative ZOO

Magistrenes A-kasse - Magisk medlemsunivers

Teknisk Landsforbund - Teknikeren Redesign

Økologisk Landsforening – Udvikling, sparring og samarbejde

Marie Bysted er strategisk rådgiver og senior partner hos Creative ZOO.
Marie Bysted

Strategic Advisor, Senior Partner
Communication & Strategy

+45 52 100 505
mb@czoo.dk

Har du brug for sparring eller udvikling af din organisations medlemskommunikation? Så kontakt Marie for en uformel snak om, hvad Creative ZOO kan gøre for dig.