Bliv en uddannelse, der møder de unge i deres verden

Valg af uddannelse er en stor beslutning. Giv potentielle studerende tryghed i, at I er valget, der giver næring til deres passion, oplevelser for livet og en fremtid med muligheder.

En målgruppe med nye behov og bekymringer

Din uddannelse kommer til at definere resten af livet. Sådan føler flere unge. De er bange for at vælge forkert. Beslutningsprocessen er lang, og rekruttering af nye studerende kræver derfor løbende kommunikation, som møder dem, hvor de er – mentalt, fysisk og digitalt.

Som uddannelsesinstitution skal I også pleje relationen til jeres nuværende studerende og gøre dem stolte over det fællesskab, de er en del af. Det giver værdi til deres studieliv, og det skaber ambassadører.

Med en målgruppe som Generation Z, står I over for en særlig kommunikationsopgave. De er vokset op i en hyperdigitaliseret og globalt tumultarisk virkelighed, som har givet dem helt unikke medievaner og perspektiver på verden. 

Gennem udvikling af brand, strategi, kampagner, design og indhold hjælper vi uddannelsesinsitutioner med at forblive relevante og skabe kommunikation, der imødekommer de unges ønske om en uddannelse med mening – for dem og for samfundet. Vi kan også hjælpe jer.

5 ting du skal have styr på i kommunikationen mod potentielle studerende

Hvis nogen kender de unge, så er det jer. Men gennem vores arbejde med målgruppen, har vi gjort os nogle erfaringer om, hvor det er vigtigst at sætte ind.

1Vær ægte

Denne generation søger autenticitet og troværdighed. Den store reklamefilm med høj produktionskvalitet kan ikke stå alene mere. Producer lo-fi indhold, der viser virkelige studerende og deres virkelige studieliv.

2Sig, hvad I vil

De unge søger en uddannelse med et formål. Nogle vil kunne gøre en forskel i fremtiden, men flere vil også gå på en uddannelse, de kan stå bag. Arbejd for at skabe et fællesskab med en klar mission og definerede værdier.

3Kom frem i skoene

Det er afgørende at holde sig opdateret på de platforme og indholdstyper, som de unge engagerer i. Udforsk, hvordan jeres budskaber kan spille ind i nye mediers unikke universer og trends.

4Drop flosklerne

Alle uddannelser arbejder efterhånden med ”teori og praksis i samspil” og ”virkelighedsnær læring”. Definer i stedet, hvad der er unikt for jer, og skab budskaber, der skiller sig ud fra mængden.

5Brug de studerende

Potentielle studerende har brug for nogen, de kan spejle sig i. Jeres eksisterende studerende kan bruges på mange måder og ikke kun til stillesiddende interviews, om hvor god uddannelsen er.

Se vores arbejde
Hvad er du interesseret i?
Disse uddannelsesinstitutioner har vi hjulpet
I samarbejde med DTU har vi styrket magasinet Dynamo med skarpt layout og streamlinede processer, samt hjulpet med universitetets overordnede strategi og formater.
Vi hjalp Aalborg Universitet med at opdatere deres visuelle udtryk, skabe fælles fortællinger og udvikle kreative kampagner og skarp kommunikation til potentielle og nuværende studerende.
Aarhus Universitet og Creative ZOO udviklede et visuelt og indholdsmæssigt unikt magasin, der formidler universitetets innovative arbejde. Med legende design og inspirerende fortællinger gav det læserne konkrete værktøjer til at omsætte viden til praksis.
Creative ZOO udviklede et visuelt og indbydende magasin for Arkitektskolen Aarhus, der formidler skolens arbejde med kvalitetssikring. Magasinet inspirerer medarbejderne og skaber en fælles forståelse for skolens kvalitetsambitioner og fremtidsudsigter.
Vi har samarbejdet med Aarhus Tech om forskellige opgaver lige fra kampagner for at få unge til at vælge deres fag-uddannelser til udvikling af et mere oplevelsesorienteret koncept for det årlige åbent hus arrangement.
Vi redesignede og optimerede Aarhus Business Colleges website, så det blev mere brugervenligt og intuitivt. Med en forbedret struktur og målrettet indhold er det blevet nemmere og mere interessant for brugerne at navigere og finde relevant information.
Vi er stolte af vores samarbejde med Designskolen i Kolding, hvor vi har skabt kampagner for at booste ansøgninger til deres uddannelser. Med kreativ kommunikation har vi hjulpet med at tiltrække flere dedikerede studerende.
Vi har i tæt samarbejde med UCN tilrettet deres visuelle identitet og leveret konkrete værktøjer, der sikrer et konsekvent brandudtryk, som afspejler deres kerneværdier og position.
Gennem målrettet indsigtsbaseret brandudvikling hjalp vi Randers Statsskole med at skabe en ny visuel og budskabsmæssig identitet, som førte til udviklingen af et nyt website, indholdsskabeloner og strategiarbejde for deres indsats på sociale medier.
European Film College ønskede en mere visuel og oplevelsesrig hjemmeside. Creative ZOO leverede et design, der skruede op for filmmediets visuelle udtryk, hvilket førte til en tydeligere identitet som en fagligt ledende højskole.
“Allerede fra den første udgivelse er der et virkelig højt niveau i løsningen. Jeg er imponeret over, at vi fandt fælles fodslag så hurtigt, de forstår os og omvendt, jeg er meget tilfreds med samarbejdet.”
Lotte Krull
Redaktør og journalist, Dynamo, DTU
“Creative ZOO giver os tryghed. Vi ved, at både arbejdsproces og produkter altid er professionelle og rammer ind i det, vi står for.”
Toke Agerschou
tidl. FU-chef, Børn og Unge, Aarhus Kommune
Relevant for dig

Morten Søholm
Strategic Advisor, Senior Partner
+45 60 66 30 60
ms|czoo.dk
Klar til en snak

Kontakt Morten for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer som uddannelsesinstitution.
Kursus: Bliv en bedre workshop facilitator
Bliv en bedre workshop facilitator