Det handler om medlemmer, medier, mening og det helt rette mix, når vi inviterer til SPOT-event i København. For hvordan mestrer I alle de forskellige medier? Hvordan får I organisationen med?
Event - Er afholdt, Creative ZOO
Kom med til en eksklusiv event d. 31. august 2022, hvor vi sætter fokus på medlemskommunikationen anno 2022. Bliv klogere på historier, der fungerer på tværs af medier. Dyk ned i ny forskning om fagblade. Få ideer til, hvordan I kan organisere jer. Se vilde – og vildt effektive – designløsninger.
Kort sagt: Bliv inspireret. Bliv klogere. Og bliv underholdt.
Program
14.00–14.15 Sådan agerer organisationen som mediehus
Vi kridter banen op med et blik på tendenser og typiske udfordringer, når man som organisation udgiver historier dagligt til medlemmer på tværs af kanaler.
- Mille Bækkel Madsen, Senior Media Advisor i Creative ZOO
14.15–14.35 Ugeskrift for Læger: Sådan sætter du historien i centrum for publicering til flere kanaler
Ugeskrift for Læger er i en årrække udkommet skiftevis på papir og på web. Det skærper prioriteringen, mener chefredaktøren, som i dag også løfter sløret for de nyeste digitale satsninger.
- Bo Hasseriis, Chefredaktør på Ugeskrift for Læger
14.35–14.55 Ny undersøgelse: Hvad er fagbladets relevans i en digital tidsalder?
Hvad skal der til for, at en fagforenings fagblad bliver læst i dag? Det spørgsmål belyser et spritnyt speciale fra Syddansk Universitet. Du får indblik i de spændende resultater og bud på medlemsmagasinets relevans.
- Marie Begtrup, Magasinredaktør i Skolelederforeningen og cand.public fra Syddansk Universitet
14.55–15.10 Pause
15.10–15.30 Økologisk Landsforening: Sådan samler du organisationen om at lave fortællinger
Når mærkesager skal forvandles til fortællinger, og når fortællinger skal leve på alle kanaler, kan et virkningsfuldt greb være at samle hele holdet tidligt. I Økologisk Landsforening er samarbejdet sat på formel. Hør et bud på, hvordan du lykkes med at samarbejde på tværs af afdelinger og interesser.
- Line Hedeboe, kommunikationschef hos Økologisk Landsforening
15.30–15.50 Sådan løfter designet jeres historier og medier til nye højder Godt design kan løfte en fortælling fra at være en god historie til at være en historie, der huskes og ændrer noget. Bliv inspireret af eksempler på løsninger, der brænder sig fast på nethinden.
- Jesper Vorre, kreativ direktør og partner i Creative ZOO
15.50–16.00De 10 skarpe råd til medlemskommunikation (og vi håber, du vil blive lidt længere) Få de vigtigste pointer fra dagen serveret som 10 gode og lige-til-at-tage-med-hjem råd til at publicere relevant indhold til flere kanaler og inddrage organisationen undervejs.
Praktisk
Dato: Onsdag d. 31. august Tid: 14.00-16.00 (Du er velkommen fra kl. 13.30) Sted: SOHO, Flæsketorvet 68. 1, 1711 København V
Efter mødet byder vi på kold hvidvin, sodavand, snacks og mulighed for at snakke med oplægsholderne og de andre gæster. Så bliv gerne hængende.
Eventen koster kun din mailadresse, men da der er begrænsede pladser, tillader vi os at opkræve et no-show-fee på 500 kr. Eller med andre ord: Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at komme. Så kan der blive plads til en anden.
Vores organisationskunder
Blandt vores organisationskunder finder du - ud over Ugeskrift for Læger og Økologisk Landsforening - også eksempelvis Teknisk Landsforbund, Tandlægeforeningen, Gymnasieskolen og Danmarks Jægerforbund. De - og alle vores andre kunder - er med til at holde os skarpe, og dermed er de også med til at gøre dig skarpere den 31. august. Tak for samarbejdet.