I fusioner kan en specialdesignet skrifttype noget helt særligt – den kan forene og styrke den nye virksomhedskultur.
Da de to maritime cateringvirksomheder Seastar og Garrets fusionerede, havde de brug for at styrke den fremtidige virksomhedskultur. To kulturer skulle smeltes sammen til en – og ende ud med at stå stærkt. Et greb vi skruede på for at lykkes med dette, var at designe en unik skrifttype.
Skrifttypen tager udgangspunkt i det nydesignede logo, som også er en sammensmeltning af de to fusionerede virksomheder.