Magasiner har været rygtet døde i mange år, men de lever stadig i bedste velgående – ikke mindst i medlemsorganisationer, hvor de ofte er omdrejningspunkt for kommunikationen med organisationens medlemmer.
Og det er der god grund til. For det gode magasin kan noget helt unikt. Det kan vække følelser, skabe sit eget rum og sikre tilknytning. Væsentlige elementer i det at skabe det, vi kalder
meningsfuld medlemskommunikation.
Når man arbejder med magasiner, bladrer man hver uge mange sider igennem – også i magasiner, man ikke selv er med til at producere – og vi er desværre efterhånden stødt på en del magasiner, der ikke kan siges at være ”meningsfuld medlemskommunikation”. Eller hvor der i hvert fald – i vores optik – er plads til forbedring.
Hovedtrækkene i dette kan koges ned til:
- Der mangler løbende udvikling og fornyelse
- Der arbejdes i siloer i stedet for sammen på tværs
- Magasinet bliver ikke tænkt ind i en kommunikativ helhed
Ad. 1 Der mangler løbende udvikling og fornyelse
Medlemsmagasiner er forbundet med noget traditionelt. Noget fast, der kommer ind ad døren og minder os om, hvilket fællesskab, vi er en del af, eller hvilken sag, vi støtter.
Men det er ikke det samme som, at der ikke skal ske udvikling og fornyelse.
Vi ved fra hjerneforskningen, at der er behov for en blanding af genkendelighed og forstyrrelse. Der skal være både tryghed, der gør det nemt for os at afkode, hvad vi skal til at opleve, og en sten i skoen, der får os til at spærre øjnene op og tænke ”Hey, det havde jeg alligevel ikke forventet”.
Derfor kan det også undre os, at så mange magasiner kører i samme rille. Og til forveksling ligner hinanden i stil og tone. I billeder. I skrifttype. I farver. I formater …
Hvis et medlemsblad skal være meningsfuldt for dets medlemmer, og hvis det skal klare sig i en digital virkelighed med mere og mere støj på linjen, er der brug for at bryde med en række af de konventioner, der traditionelt har været udgangspunktet for arbejdet med magasiner.
Vi tror på:
- at vi skal væk fra den gamle tanke, hvor et magasin især blev udviklet i forbindelse med en relancering. Der skal justeres, afprøves og skabes nyt hele tiden, fra nummer til nummer. Gode idéer skal afprøves løbende – både i forhold til indhold, formater og design.
- at processer og arbejdsgange skal revurderes og effektiviseres, så der frigives tid til det, der skaber størst værdi for læseren. En hurtig korrekturrunde kan jo fx give mere tid til idéudvikling og arbejdet med selve indholdet.
- kvalitet fremfor kvantitet. Derfor slår vi også på tromme for, at der fx hellere skal være seks stærke, meningsfulde og visuelle magasiner om året end 10, der går i et med alt andet og drukner i postkassen blandt reklamer og andet støj.
Ad. 2 Der arbejdes i siloer i stedet for sammen på tværs
Der er stadig mange steder, hvor de redaktionelle og designmæssige kræfter er langt fra hinanden – både fysisk og i overført betydning.
Når der skal laves noget, der vækker folks opmærksomhed, er det vores erfaring, at det ikke er nok at tænke i nye forsider eller en anden farve inde i bladet. Der skal arbejdes med, hvordan man skaber et bedre tværgående samarbejde mellem design, redaktion, fotograf, illustrator mm. På den måde sikres at alle arbejder ud fra samme vision og at der skabes en fælles forståelse for, hvad magasinet skal kunne.
For måske kræver historien slet ingen ord, men bare en grafik. Eller måske bør ordene stå alene uden noget visuelt til at understøtte. Eller en kombi derimellem?
Vi tror på:
- styrken i forskellighed og værdien i at samarbejde på tværs
- historien som det styrende
Ad. 3 Magasinet bliver ikke tænkt ind i en kommunikativ helhed
Netop fordi medlemsmagasinet er en hjørnesten i mange organisationers kommunikation, bliver det sommetider sat op på en pedestal i den redaktionelle proces. Det bliver styrende. Et endemål. Man kan dog med fordel tænke magasinet ind i en større kommunikativ helhed.
Mange laver fx artikler til et magasin, som derefter lægges op på hjemmesiden – men denne proces kan sagtens vendes om eller åbnes op. Historier kan sagtens fødes og testes online, før de kommer i et magasin, og historier som har været bragt i et magasin kan godt versioneres før de lægges op på hjemmesiden. Forskellighed og tilpasning er kernen her. Historien skal være styrende, men den skal tilpasses mediet. Og den skal ikke ses som en lukket enhed, men derimod som en del af en bredere kommunikation.
Vi tror på:
- at alt kommunikation hænger sammen. Så lad os udnytte de forskellige muligheder, de forskellige platforme tilbyder. Et magasin er ikke bare et magasin - det er også alt det udenom.
