UngiAarhus kontaktede os og ønskede at få et nyt design, der kunne være med til at fortælle mere om, hvem de er og hvad de tilbyder børn og unge i Aarhus Kommune
Nogle gange er udgangspunktet et helt andet, end der hvor man i sidste ende havner.
Derfor dykkede vi ned i UngiAarhus’ univers og tog organisationen med på en rejse, der gennem en strategisk indsigt og afklaring viste, at vi skulle starte et helt andet sted end blot et nyt design – nemlig med, hvem er UngiAarhus?
Mikrofonen blev indstillet
Rejsen startede med at indstille fokus på børn, unge, forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere i form af fokusgruppeinterviews. Det gav os en unik indsigt i, hvem UngiAarhus egentlig er, og hvilke historier der er vigtige at fortælle.
Det viste sig, at den gode fritid i bund og grund handler om, at børn og unge skal udfordres, have små skub og lære at mestre livet samtidig med, at de også har brug for ro, nærvær og en pause fra de forventninger, der omgiver dem.
En fælles stemme
Ud fra den strategiske indsigt formulerede vi en fælles kernefortælling for UngiAarhus, som giver hele organisationen en fælles stemme og et fælles ståsted.
Kernefortællingen gav UngiAarhus endnu mere blod på tanden i forhold til at fortælle deres historie.