czoo

Creative ZOO opruster med kreativ og knivskarp teamleder


Mød Creative ZOOs nye contentchef Mød Creative ZOOs nye contentchef
Se næste artikelSe mere

Den 1. septemper 2018 kunne vi tilføje endnu en kompetent, kreativ og knivskarp "kommunikationsnørd" til teamet – nemlig Martin Rask Pedersen, og det er vi mere end almindeligt glade for.

Bureau, Rie Bønding

Stemningen er entusiastisk, forventningerne høje og humøret ligeså, da den nye contenchef Martin træder ind ad døren hos Creative ZOO. Velkomsten er ikke til at tage fejl af: Alle er begejstrede for den nye holdspiller. 


En vigtig rolle skal indtages

Som en fast bestanddel af besætningen hos Creative ZOO, indtager Martin en ny rolle, som er særdeles vigtig for bureauet. Med titlen contentchef har Martin, som frontfigur for en række passionerede kommunikationsfolk, til opgave at kvalitetssikre afdelingens performance og leverancer – på tværs af forskellige contentformater. Martin vil ligeledes agere faglig og strategisk sparringspartner, internt såvel som eksternt, samt være med til at synliggøre bureauets contentkompetencer i form af branding og markedsføring.

Tiltrækningens kraft

Creative ZOO har været i rivende udvikling de seneste år, og vi er derfor stolte over, at vi nu kan tiltrække en ressource som Martin. Som Martins CV afslører, er han en stærk kapacitet for Creative ZOO. Med en uddannelse som journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) suppleret med en HD i Organisation og Ledelse fra Aalborg Universitet, og en fortid som blandt andet salgs- og kommunikationsdirektør på DMJX, er vi slet ikke i tvivl: Vi har skudt papegøjen!

"Det kribler i fingrene"

Heldigvis er begejstringen gensidig; for spørger du Martin selv, så er han mere end klar til at joine arbejdet med at designe brands og fortælle historier, ”der gør indtryk og sætter aftryk”:


”Efter nogle år, hvor fokus har været på at gøre andre til gode kommunikatører, kribler det ganske enkelt i fingrene for i endnu højere grad selv – og sammen med andre – at skabe den kommunikation, der gør en forskel,” fortæller Martin entusiastisk.

Matchende værdier 

”Creative ZOO er i en vækstperiode, og vi har brug for en passioneret leder af contentafdelingen, der kan stå i spidsen for at opbygge velfungerende content på tværs af diverse formater og medier. Vores ambitioner er, at vi kan styrke synergien mellem design og content yderligere,” fortæller Marie Bysted Sandberg, Managing Partner, om, hvorfor lige netop Martin er kommet ombord hos Creative ZOO.

”Samtidig lægger vi vægt på, at Martin grundlæggende tænker og arbejder ud fra lyst, mod og empati.” forsætter hun.

Lyst, mod og empati er en del af fundamentet hos Creative ZOO. De tre værdier er på den ene eller anden måde med i alle de ting, der bliver udtænkt, udviklet, udført og udarbejdet. Derfor er det en kæmpe fordel, at Martin allerede har disse værdier indarbejdet i sin egen personlige mørtel.

Ét hold - mange kompetencer

Foruden Martin er contentteamet blevet yderligere styrket med den erfarne videoproducer Uffe Egeberg samt praktikanterne Camilla Andersen, kommunikationsstuderende på DMJX, og Rie Bønding, cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet. Contentteamets oprustede kompetencer spænder nu fra udvikling af video og animation til kommunikations- og mediestrategier samt tekstforfatning, socialmediestrategier og meget mere.








Andre har også læst...
Marie Bysted er strategisk rådgiver og senior partner hos Creative ZOO.
Marie Bysted

Strategic Advisor, Senior Partner
Communication & Strategy

+45 52 100 505
mb@czoo.dk

Er du nysgerrig på, hvad Creative ZOO render rundt og laver, så giv os et kald.