Som altid, når vi arbejder med årsrapporter, er det første skridt at regne baglæns og fastlægge en tidsplan, der tager hensyn til bestyrelsesmøder, korrekturprocesser og perioder med forventet travlhed.
Da tidsplanen var fastlagt, gik vi sammen med KNI i gang med dels at gentænke indholdsdisponeringen og den redaktionelle linje, dels at udvikle designelementer og formater, der matchede det ønskede udtryk – og sikrede et godt overblik og en god navigation i en årsrapport. I den forbindelse blev årsrapporten også “vendt” fra vertikal til horisontal, så den matchede computerskærme.
Samtidig fik vi etableret en fælles digital platform for det løbende samarbejde, så alt var parat, når tal og tekster var klar.
Med principperne og systemerne på plads var der skabt et godt fundament for den endelige opsætning og et godt og tæt samarbejde frem mod offentliggørelsen af årsrapporten.