Resultat
Videndeling og dataindsamling
Blandt initiativerne til NGI er en Knowledge Sharing Platform (KSP), som Creative ZOO har udviklet en prototype på. Platformen giver den enkelte fabrik en unik websiteportal for videndeling, hvor medarbejderne kan dele deres erfaringer og cases med kollegaer fra hele verden; lige fra ingeniører til rengøringsrådgivere.
Et andet af initiativerne, Retrofit, inkluderer en app, der gør det muligt for NGI at yde optimal service over hele verden i forbindelse med udskiftning af maskinsko. Via appen kan kunderne hurtigt indsende kunde- og produktdata, som før kunne tage uger at indsamle og sende. NGI kan derfor lynhurtigt hjælpe fabrikken med at lave den rigtige løsning.
Designet af appen er et prima eksempel på digital transformation: Fra identifikation af udfordringen, skitse, prototype og launch af appen (iOS og Android) til de første bestillinger fra NGI's kunder tikkede ind, gik der under tre måneder.