Resultat
Plads til fagligheden og kreativiteten
Vi har i dag et løbende samarbejde med Lægeforeningen om udvikling, produktion og udgivelse af Ugeskrift for Læger. Vi har gennem WoodWing sammen skabt et teknisk og operationelt set-up, der gør, at vi strømlinet kan producere mere end 3.300 sider om året samt indhold til ugeskriftet.dk og tryk. Vi har fastsat en arbejdsproces, der optimerer effektivitet, samarbejde, klarhed om ansvarsområder og kvalitetssikring.
I WoodWing foregår alting sideløbende og man kan altid se, hvor langt, hvert stykke indhold er i processen, hvem der har ansvaret, og hvornår der skal laves korrektur og gennemsyn. Samtidigt kan alt indhold indsættes i forskellige skabeloner, så det passer til alle formater, om det så er debatindlæg, medicinske nyheder eller videnskabelige artikler til udgivelse på tryk og/eller online.
Med andre ord: Vi har skabt, og drifter nu, en strømlinet produktionsproces, der samler indhold og opgaver ét sted, mindsker bøvl og giver alle involverede plads til at bruge energien på det, de er gode til og det der giver mest værdi.