Kunderelationer, medlemskommunikation, community-building, fankultur og de mekanismer der får relationer til at vokse og holde over tid. Det er et stort emne. Men det er også et vigtigt emne og noget, som mange arbejder med på den ene eller anden måde. Dyrk Relationen tager afsæt i konkrete erfaringer og ærlige perspektiver fra mennesker, der arbejder med relationer i praksis.
Hver anden uge inviterer vi en ny gæst til en åben samtale på cirka 30 minutter, hvor vi dykker ned i hvordan relationer formes, plejes og aktiveres i en verden med høje forventninger og mange kontaktpunkter. Samtalerne bevæger sig mellem strategi og virkelighed og mellem det menneskelige og det kommercielle.
Formålet er at inspirere, nuancere og give nye vinkler på, hvordan relationer kan blive en reel drivkraft for både brands, organisationer og fællesskaber.