czoo

Muskelsvindfonden
En platform - flere fortællinger


Se mere

Muskelsvindfonden er både en forening, et fællesskab og en bevægelse. De er Grøn Koncert, rehabiliteringscenter, rolige øjeblikke og meget mere. Det skulle indarbejdes i to nye websites. 

Du kender måske Muskelsvindfonden fra Grøn Koncert, Cirkus Summarum eller Cirkus Jul, men det er også en patientforening, et RehabiliteringCenter For Muskelsvind (RCFM), et feriecenter og en aktivistisk tilgang til verden, der råber: ”Vi kan bevæge verden. Selv om vi ikke kan bevæge os selv.”

Det betyder, at Muskelsvindfonden både er ét brand og mange brands. At de på den ene side står med megafonen i hånden, på den anden side kaster håndtegn, på den tredje side holder i hånden, på den fjerde side arbejder politisk, på den femte side er eksperter med dyb faglighed ... Og alt sammen på samme tid.

Det skulle afspejles i en ny hjemmeside for både Muskelsvindfonden overordnet set og RCFM.

Kunde
Muskelsvindfonden

Opgave: Tid til fornyelse af website

Muskelsvindfonden havde brug for en ny hjemmeside til selve organisationen og RCFM.

Men det handlede ikke kun om CMS og UX. Der skulle ske noget med deres identitet og den måde, den kom til udtryk på især hjemmesiden. Der var altså ikke bare tale om en udviklingsopgave, men om understregning af brandets mange identiteter.

Opgaven fik en ekstra dimension, fordi det samtidig var ønsket, at der kunne skabes en fælles teknisk platform, så hjemmesiderne på bagsiden var ens – trods forskellene på forsiderne.

To websites bygget på samme platform - men med forskellige identiteter To websites bygget på samme platform - men med forskellige identiteter

Løsning: Fortællinger som udgangspunkt for websites

Vi anvendte vores brand-DNA-værktøjskasse til at kortlægge dels den fælles arvemasse, dels forskellene på de enkelte dele af organisationen. Det stod klart, at der var en solid fælles bund – visionen om at skabe plads til forskelle og et aktivistisk ”Vi kan sgu”-mindset – men også store forskelligheder, afhængigt af, om du eksempelvis arrangerer Grøn Koncert eller forsker i neuromuskulære sygdomme.

Løsningen involverede blandt andet en fælles fortælling, der lå som bund for alle dele af organisationen – og så særskilte fortællinger for de forskellige dele af organisationen, der byggede ovenpå og afspejlede forskelligheden.

Forarbejdet blev udgangspunkt for to forskellige identiteter for de to hjemmesider. Der blev arbejdet med farver, udtryk og ord – samt ikke mindst en grundig UX-proces, der klargjorde "rejserne" på de forskellige websites og havde både ligheder og forskelligheder for øje.

Hjemmesiderne er bygget op af en række designelementer, der kan varieres Hjemmesiderne er bygget op af en række designelementer, der kan varieres

Resultat: Websites med personlighed

Muskelsvindfonden og RCFM har fået hjemmesider, der på samme tid spiller sammen og adskiller sig. Du er ikke i tvivl om, at de har samme ståsted, men samtidig er du heller ikke i tvivl om, hvem du har at gøre med.

Hos Muskelsvindfonden er der skruet op for energien og passionen, mens RCFM har fået styrket sin faglighed og tilgang til relevante oplysninger.

De to websites bygger på samme platform og deler backend, hvilket muliggør driftsmæssig synergi i maskinrummet, når der skal udvikles, deles og henvises til indhold på tværs af de to hjemmesider. Samtidig er siderne optimerer i forhold til tilgængelighed, hvilket var et vigtigt kriterium for Muskelsvindfonden.

Holdet bag

Jesper Vorre er Creative Director og senior partner i Creative ZOO
Jesper Vorre

Creative Director,
Senior Partner
+45 52 10 05 04
jv@czoo.dk

Martin Klein er senior designer hos Creative ZOO
Martin Klein

Senior Designer
+45 60 77 09 61
mk@czoo.dk

Thomas Brovst er Digital Transformation Specialist hos Creative ZOO.
Thomas Brovst

Digital Transformation Specialist
+45 52 10 10 08
tb@czoo.dk

Morten Søholm er forunder, senior partner og advisor hos Creative ZOO.
Morten Søholm

Strategic Advisor, Senior Partner
Concept & strategy

+45 60 66 30 60
ms@czoo.dk

Martin Rask Pedersen er Senior Copywriter, Creative Lead og partner hos Creative ZOO
Martin Rask Pedersen

Senior Copywriter,
Creative Lead, Partner
+45 52 10 05 03
mrp@czoo.dk

Lignende projekter

Serwiz - CVI fra bunden

European Film College

Creative ZOO har designet en hjemmeside til Teatret Svalegangen, der let og enkelt sælger billetter og inspirerer brugerne til at opleve forestillingerne.

Teatret Svalegangen

Morten Søholm er forunder, senior partner og advisor hos Creative ZOO.
Morten Søholm

Strategic Advisor, Senior Partner
Concept & strategy

+45 60 66 30 60
ms@czoo.dk

Kontakt os, hvis du har brug for en ny hjemmeside, der afspejler jeres identitet - eller måske jeres forskellige identiteter.