Den Jyske Håndværkerskole

Ny hjemmeside til en 24-timers skole

Den Jyske Håndværkerskole
djhhadsten.dk

Den Jyske Håndværkerskole er meget mere end en erhvervsskole. Det er en 24-timers skole med stærke relationer, faglig stolthed og et helt særligt liv på campus. Vi hjalp DJH med en ny hjemmeside, der gør det lettere at forstå uddannelserne, mærke skolen og navigere som både elev, forælder og mester.

Den Jyske Håndværkerskole har en stærk position, et særligt læringsmiljø og et liv på skolen, der har skabt et helt særligt fællesskab. Men det gamle website understøttede ikke den virkelighed godt nok. Informationerne var spredt, prioriteringerne uklare, og oplevelsen gjorde det svært at afkode både uddannelserne og det særlige ved DJH.

Samtidig havde skolen en visuel identitet med potentiale til at blive foldet meget mere ud. Opgaven blev derfor at skabe et website, der både var nemmere at drive i hverdagen og bedre til at formidle DJH mere præcist: som en ikonisk institution med moderne erhvervsuddannelser og en helt særlig 24-timers skole.

En digital platform med mange hensyn

DJH havde brug for en ny hjemmeside, der kunne samle en kompleks virkelighed i en enkel og målrettet oplevelse. Sitet skulle rumme mange uddannelser, forskellige brugerbehov og et stort informationsniveau. Samtidig var det afgørende, at skolen kunne kommunikere mere præcist til både nuværende og potentielle elever, forældre og mestre, som alle møder DJH med forskellige spørgsmål og motiver.

Opgaven handlede derfor ikke kun om at modernisere et website, men om at skabe en platform, der kunne understøtte rekruttering, daglig drift og kommunikation og den særlige fortælling om DJH som skole, fællesskab og fagligt miljø.

Struktur og identitet side om side

Vi begyndte med at udvikle et gennemtænkt sitemap, så de vigtigste informationer fik de rigtige placeringer og brugerrejsen blev prioriteret fra starten. Det skabte en tydeligere informationsarkitektur, hvor elever, forældre og mestre fik mere relevante indgange til indholdet.

Samtidig arbejdede vi aktivt med at bringe DJH’s eksisterende visuelle identitet til live digitalt, så sitet fik mere karakter, energi og genkendelighed. Vi udviklede også moduler, der kunne præsentere video og indhold i mere levende story-formater, og skabte et dedikeret univers for Livet på skolen, hvor 24-timers skolen, fællesskabet og hverdagen fik en central plads.

“Med den nye løsning fra Creative ZOO har vi meget nemmere ved at kommunikere klart og tydeligt til vores målgrupper. Det er en platform, hvor vi kan fokusere på at vise livet på Den Jyske Håndværkerskole og hvordan vi som 24-timers erhvervsskole skiller os ud.”
Henrik Dons Christensen
Kommunikationsmedarbejder, Den Jyske Håndværkerskole
En stærkere platform, front- og backend

Resultatet er en hjemmeside, der både løfter fortællingen om DJH og gør arbejdet bag kulissen langt mere effektivt. Skolen står nu med en mere levende og identitetsbåren digital platform, hvor det er lettere at mærke forskellen på DJH og forstå værdien af både uddannelserne og livet på skolen.

Samtidig er der etableret integrationer, som automatiserer processer og kobler data på tværs, blandt andet til Styrelsen for IT og Læring (STIL), herunder Voksenuddannelse.dk og Optagelse.dk. Helt generelt er backenden nemmere at drive og hverdagen mere smidig for dem, der arbejder med sitet. En løsning, der både styrker brugeroplevelsen og kommunikationsarbejdet.

Relaterede cases

Jesper Vorre
Creative Director, Senior Partner
+45 52 10 05 04
jv|czoo.dk
Klar til en snak

Kontakt Jesper og få en snak om, hvordan jeres website kan forbedres.
En dreng og en hund med superheltekapper på
Vi søger en ny Client Manager/Senior Project Manager til kontoret i Aarhus
Client Manager søges
Skriv email