Løsning
Filmmediet kom i fokus og gjorde opmærksom på sig selv
For at indfri deres ønskede udviklede Creative ZOO en ny hjemmeside, der formidlede European Film Colleges brand DNA og position som Danmarks førende filmhøjskole.
Designmæssigt kom dette til udtryk ved, at der blandt andet blev lagt et grid henover siderne med inspiration fra det gitter, man ser i et filmkamera. Dertil blev der skruet op for det visuelle i form af videoer, der både informerede om skolen, skolens ambitionsniveau og den erfaring, man som kursist ville kunne tage med sig videre efter et ophold på EFC. Derudover blev der gjort brug af symboler fra filmens verden, herunder eksempelvis play-knappen og den klassiske røde knap, der signalerer, at et kamera optager.
Samtidig blev websitet naturligvis optimeret til forskellige platforme og gjort enklere og mere tidssvarende i sit udtryk, så brugeroplevelsen nu henvendte sig til følelserne, intuitionen og ikke mindst sanserne. Rent teknisk sikrede vi desuden, at sitet både ville kunne søges frem på dansk og engelsk (selvom al undervisning primært foregår på engelsk), idet skolen ønskede både at kunne tiltrække danske og udenlandske kursister.