En hjemmeside med holdninger
Vores faste samarbejdspartner, Idealhuse, bygger arkitekttegnede huse af højeste kvalitet; huse, der smager af noget. Derfor skal de naturligvis også have et website af højeste kvalitet. Det byggede vi sammen.
Vores faste samarbejdspartner, Idealhuse, bygger arkitekttegnede huse af højeste kvalitet; huse, der smager af noget. Derfor skal de naturligvis også have et website af højeste kvalitet. Det byggede vi sammen.
Idealhuse bygger huse med holdninger og huse, der holder - både i håndværk, materialer og lysten til også at se på dem om 20, 30 eller 100 år. Siden 2014 har de bygget mere end 200 arkitekttegnede villaer, og fælles for disse er blandt andet, at kunderne altid mødes med en arkitekt, der sikrer, at huset faktisk bliver et drømmehus.
En virksomhed med stærke holdninger til arkitektur, design og kort sagt kvalitet har naturligvis også stærke holdninger til det visuelle og kommunikative udtryk. Og ikke mindst til hjemmesiden.
Da Idealhuse samtidig var bevidste om, at de så ind i et marked med aftagende vækst - efter mange års høj vækst i byggebranchen - ønskede de en ny hjemmeside, der signalerede eksklusivitet og høj kvalitet; en hjemmeside, der ligesom god arkitektur kombinerede brugervenlighed og æstetik. Samt en hjemmeside, der konverterede i forhold til henvendelser og tilmeldinger til nyhedsbrev mv.
Hjemmesiden skulle leveres fra start til slut. Opgaven bestod dermed ikke ”blot” af design og udvikling, men også af produktion af indhold, copywriting, upload, opsætning og håndtering af hjemmesiden.
Når vi - sammen med en kunde - tager hul på arbejdet med en hjemmeside, kommer design i anden række. Og brugeroplevelsen (UX), sidens elementer og ønskede handlinger i første række.
Derfor udviklede vi en relativt simpel struktur, der på samme tid gør det let at finde det, der er mest relevant, og muligt for Idealhuse at dele deres holdninger og tilgang. Derfor var det også essentielt, at vi skabte et nemt overblik over villatyper, grunde og projekter samt skræddersyede moduler, der gav mulighed for at gå på opdagelse i fx gallerier, plantegninger, oversigtskort og 3D-visualiseringer.
Som ramme for sidestrukturen udviklede vi et stramt og enkelt t design med skarpe kanter, luft og store billeder og videoer. Vi skabte et design, der var visuelt styret, og hvor teksterne ikke måtte være unødvendigt lange - og heller ikke unødvendigt kedelige. På den måde kunne vi skabe et univers, der udstrålede eksklusiv simplicitet - og som opfordrede til udforskning og interaktion.
Vi har sammen med Idealhuse skabt et unikt site, der adskiller sig markant fra resten af markedet.
Vi har, i en komplet helhedsleverance, stået for UX, webdesign, udvikling, indholdsproduktion, upload af over 400 assets og copy writing til over 50 undersider. Og efterfølgende står vi for den løbende drift og udvikling af websitet.
Resultatet er Idealhuse.dk - en hjemmeside med holdninger og karakter. Her er simplicitet og visuelt særpræg vigtigere end at gøre al information tilgængelig på forsiden eller fylde spalter op og ned med ”SEO-optimeret” tekst.
At hjemmesiden også konverterer, understreges af at konverteringsraten på sign-ups til nyhedsbreve er steget med 500%, mens konverteringsraten på udfyldte kontaktformularer er steget med 200%. Igen: Som med god arkitektur handler det ikke kun om, hvad der ser godt ud, men om hvad der fungerer.
Jesper Vorre
Creative Director, Senior Partner
+45 52 10 05 04
jv|czoo.dk
Klar til en snak