Kirkens Korshær

Et website med en sag

Kirkens Korshær
Se løsningen

Et website skal sjældent én ting. Kirkens Korshærs nye hjemmeside er ingen undtagelse. Her skal politik, genbrug, hjælp til udsatte og fundraising samles på ét site og stadig bevare sammenhængen. Creative ZOO har udviklet et nyt website, der gør det nemt at finde hjælp, blive frivillig, donere og dykke ned i holdninger og viden.

Kirkens Korshær er talerør for hjemløse og udsatte, driver adskillige sociale tilbud og har en af landets største genbrugskæder. Deres website skulle favne det hele uden at støje. Med et helt nyt website forenklede vi strukturen og skabte et nutidigt, roligt design, der står skarpt på tværs af sider og kampagner.

Udtrykket bygger videre på vores arbejde med grundfortælling og CVI, og er afstemt med kommunikationsstrategiens tone og budskaber. Resultatet er et samlet digitalt ansigt med klare indgange: ”Sådan hjælper du” og ”Sådan hjælper vi”. En tilgang, der opfordrer til handling og giver et løfte.

Behov for retning

Kirkens Korshærs gamle hjemmeside havde over tid udviklet sig i forskellige retninger med teksttunge sider, der ville fortælle alt på én gang. Opgaven var at skabe et moderne website, der samler og forenkler. Der føles professionelt og menneskeligt, og som giver ro og retning.

Designet skulle være en tydelig opgradering og samtidig bygge på den opdaterede identitet. Vi skulle samle et meget stort indholdsfelt på én platform med en klar balance mellem genbrug, sociale tilbud og frivillighed og skabe en tydelig vej til mærkesager og viden. Mindre støj. Mere fokus.

Forskønnet, forenklet og forbundet

Vi samlede sporene i et enkelt, konsekvent design med tydelig typografi, klare hierarkier og modulære skabeloner. Genbrug og sociale tilbud er gjort lette at finde, lære om og filtrere mellem, selv med flere hundrede butikker og mange lokale indsatser. Butiksdata er koblet til Google Business, så hjemmesiden ikke skal rettes hver eneste gang, en butik begynder at sælge legetøj eller en varmestue ændrer åbningstiden.

Vi leverede ekstra kræfter til opsætning, omskrivning og flytning af indhold, så redaktionen kom i mål og fik gode eksempler at bygge videre på. På den måde skabte vi sammen sidetyper, der både informerer og rammer følelserne. Kirkens Korshær står tydeligt som faglige eksperter og stærke forkæmpere, og der er stort fokus på mennesker og deres levede historier.

Bedre oplevelse for alle

Kirkens Korshær har fået et nyt website, der både føles frisk for de mange målgrupper og internt hos medarbejdere, hvis arbejde også er blevet gjort lettere. Redaktionelt sparer de tid, fordi sidetyper og moduler gør opbygning og vedligeholdelse enkel, og indhold kan genbruges på tværs.

Brugere finder hurtigere lokale tilbud og butikker, og vejen til at donere penge eller tid er kort. Platformen understøtter kampagner, kendskab og fundraising i tråd med strategien og kan udvikles løbende uden at miste roen i udtrykket. Organisationen står nu med et mere sammenhængende, effektivt website med skarpt design, klar struktur og en redaktionel opsætning, der virker i praksis.

Relaterede cases

Jesper Vorre
Creative Director, Senior Partner
+45 52 10 05 04
jv|czoo.dk
Klar til en snak

Kontakt Jesper, hvis du også vil give dit brand et løft med et nyt website.
SPOT på Fremtidens Oplevelser - Forretning, fokusering og forventning.
Nytårs-SPOT 2026: Fremtidens oplevelser
Kom til SPOT