NGI

Fra leverandør til partner

NGI

NGI’s nye website krævede ikke bare et lækkert facelift med en implementering af deres nye visuelle identitet. Den krævede en helt ny måde at møde deres målgruppe på. Fra teknisk produktkatalog til rådgivende platform.

NGI har i mere end 50 år udviklet løsninger, der løfter hygiejnestandarderne i fødevareindustrien. Men deres gamle website talte kun om deres produkter og kun til specialister. På bagkant af en større rebranding hjalp vi dem med at udvikle et nyt site, der skulle gøre dem relevante for hele beslutningskæden.

Mød brancherne i deres verden

NGI’s gamle site var teknisk, indforstået og designet indefra og ud. Vi skulle udvikle en platform, der vendte det hele på hovedet og kommunikerede udefra og ind. NGI skulle vise mere af, hvem de var som brand, men samtidig møde de besøgende i deres egen verden.

Det betød, at vi skulle gøre plads til flere forskellige modtagere fra forskellige afdelinger som fx ledelse, vedligehold, salg og compliance. Alle med deres egne agendaer, behov og sprog.

Noget for alle

Vi byggede et nyt site, der skulle spejle NGI’s nye rolle som rådgiver. Produktkataloget blev suppleret med målrettede undersider til forskellige jobfunktioner. Fra ledere, der skal bruge et modul, der kan udregne ROI på investeringerne, til Quality & Compliance-ansvarlige, der skal sørge for, at de lever op til deres strenge hygiejniske krav.

Samtidig blev hele designet lavet om med mere liv, nye farver, typografi, billedstil etc., alt sammen i tråd med rebrandingen. Navigationen blev forenklet og produktsiderne optimeret med kategorier og filtre. Det er stadig muligt at nørde, men man bliver ikke tvunget til det.

Website, der skaber relationer. Ikke bare kliks.

NGI har nu et website, der sætter brugeren først. Den nye struktur og tone gør det nemmere at forstå både produkter og perspektiv. Hjemmesiden fungerer som en platform for relationsopbygning og ikke bare som en produktdatabase.

Det strategiske skifte betyder, at NGI hurtigere kan ramme dem, der sidder på pengene, men samtidig være der for teknikeren, der ved, hvor meget den rigtige maskindel betyder.

Relaterede cases

Jesper Vorre
Creative Director, Senior Partner
+45 52 10 05 04
jv|czoo.dk
Klar til en snak

Kontakt Jesper, hvis du også vil have et website, der rammer alle dine målgrupper.
SPOT-seminar: Gør ESG til en del af jeres kommunikation.
Kom til SPOT