Sammen med Nopa Nordic udviklede vi en ESG-rapport fra bunden.
Hovedkonceptet blev en rapport, der på den ene side omfavnede ESG-standarderne og fx brugte Double Materiality Assessment’en som en rød tråd gennem rapporten, og på den anden side gav plads til nye tanker og ideer, der kunne inspirere.
Ét af de nye greb blev en serie såkaldte paradokser, der gav Nopa Nordic mulighed for at pege på og italesætte nogle af de udfordringer og modsætninger, der er i arbejdet med ESG-relaterede indsatser.
Som fx at de ressourcer, der går til at dokumentere og rapportere går fra ressourcerne til faktisk at handle, at det ikke altid er en fordel at være first-mover, hvis du gerne vil vise, at du udvikler dig, og at det store fokus på CO2 i samfundsdebatten skygger for andre problemstillinger.
Da såvel det visuelle som det redaktionelle koncept og disponeringen var på plads, håndterede vi både tekstproduktion og design – af digitale og printede udgaver – i et tæt samspil med Nopa Nordic.