czoo

Fem pointer om at fortælle


Creative ZOO ser tilbage på sæson 1 og kommer med 5 vigtige pointer om det at fortælle Creative ZOO ser tilbage på sæson 1 og kommer med 5 vigtige pointer om det at fortælle
Se næste artikelSe mere

I foråret 2020 inviterede vi fem forskellige fortællere i studiet til en snak om fortællingen og deres forskellige tilgange hertil. Vi er nu snart klar med sæson 2 af ”Tæt på fortællingen”, og i mellemtiden får du her fem skarpe pointer fra sæson 1

Viden

Hos Creative ZOO er vi begejstrede for fortællinger, og vi elsker at møde andre, der kan inspirere og flytte os. Der kan give os nye indgangsvinkler til at tænke på fortællingen. Der kan få os til at reflektere over, hvordan vi allerede arbejder med fortællingen. Der kan hjælpe os med at forstå fortællingen på en helt ny måde ...

I foråret snakkede vi derfor med fem forskellige personer, der hver især arbejder med fortællingen – men på hver sin måde.

Resultatet blev fem podcast-afsnit, der kan høres her, men hvis du nu ikke lige er til podcasts (eller måske bare ikke til vores), skal du ikke snydes. I hvert fald ikke alt for meget. Vi giver dig gerne de fem vigtigste pointer fra afsnittene her.

Fem ting at tænke over:

  • Vær nysgerrig: Hvis du er åben overfor hverdagens mest banale hverdagssituationer, kan selv de mindste idéer blive til den største fortælling
  • Forstå dit medie: Tænk over, hvilke muligheder og begrænsninger, dit valg af medie kan have på din fortælling, og om det kan gavne din fortælling at genoverveje valget
  • Få feedback: Du bør ikke undervurdere værdien i at få feedback – uanset hvem det er fra. Opsøg gerne feedback fra alle mulige steder; benyt dig ikke kun af din vante cirkel, men gå også gerne uden for faggruppen og den målgruppe, du har i hovedet
  • Dyrk passionen: Udnyt den udvikling du får, når du nørder noget passioneret, uanset om du fejler på vejen eller ej. Hvis du tør udfordre dig selv og øve dig på området, vil det kunne mærkes
  • Udnyt pauserne: Benyt dig af pauserne både i og udenfor en fortælling. Uden for "arbejdet" kan en pause give dig friske øjne og nye idéer, mens en pause i selve teksten, musikken, billedet ... kan være med til at forme formidlingen af din fortælling


Stiger man endnu højere op i helikopteren, er det interessant at se, at både kunstmaleren og teaterinstruktøren anvender nogle af de samme værktøjer og redskaber, når de arbejder med fortællingen.

Det er med andre ord tydeligt, at selvom vi alle skaber, tænker og formidler historier og fortællinger på forskellig vis, så kan vi stadig have meget at lære om og fra hinanden – og derudover at vi, ikke mindst, er mere ens i vores kreative overvejelser og tilgange, end vi lige går og tror.

Vi er alle historiefortællere på hver vores måde.

Og dermed fik vi heldigvis også bekræftet nogle af vores grundantagelser.

Hvis du er blevet nysgerrig på flere tips og fortællinger fra fortællere så bare rolig - vi er godt i gang med produktionen af det, vi selv kalder sæson 2.

Andre har også læst...

Se eksempler på vores arbejde med podcast her:

Gå på opdagelse i spændende marketingspodcasts, og læs hvilke podcast der hitter.

Podcast med passion

Kom tæt på fortællingen i vores podcast, hvor vi interviewer forskellige kunstnere og kommunikatører

Podcast: Tæt på fortællingen

Creative ZOO giver dig 7 råd til, hvordan du succesfuldt kommer i gang med at producere podcast

Kast dig ud i podcast

Martin Rask Pedersen er Senior Copywriter, Creative Lead og partner hos Creative ZOO
Martin Rask Pedersen

Senior Copywriter,
Creative Lead, Partner
+45 52 10 05 03
mrp@czoo.dk

Kontakt Martin, hvis du har lyst til at høre mere om, hvad du kan gøre for din kommunikation