Holst,

Ny hjemmeside. Ny identitet.

Holst, er et erhvervsrettet full-service advokatfirma, der praktiserer med fokus på stærke relationer til klienterne. Det skulle komme til udtryk på deres nye hjemmeside.

Når man får advokatrådgivning, forventer man kompetencedygtighed og professionalisme. Det kan man sige, er nogle af branchens varemærker. Men der følger også fordomme om selvtilfredse advokater, der går i seng med jakkesættet på. 

Da Holst, kom til os for at få lavet en ny hjemmeside, var det bestemt ikke deres opfattelse af sig selv. Men de kunne heller ikke sætte ord på, hvad den så var.

Et website for hvem?

For Holst, er netværk en stor faktor for at øge kundeporteføljen, og derfor er det vigtigt, at deres hjemmeside fungerer effektivt som et digitalt CV for medarbejderne og de ydelser, de specialiserer sig i. Det vidste de godt, da de kom til os for at få udviklet ny hjemmeside, der skulle afspejle dem og den måde, de skilte sig ud på.

Efter vores Brand DNA-workshop stod det dog klart, at deres selvbillede ikke blev repræsenteret udadtil. Derfor blev opgaven pludselig todelt. Før vi kunne give os i kast med at udvikle en hjemmeside, måtte vi udvikle en tilrettet identitet til advokatfirmaet – både i forhold til det visuelle og det budskabsmæssige.

Enkelthed i en kompleks branche

Vi gik til opgaven med et dogme om, at man godt kan tænke uden for boksen, selvom man arbejder inden for jura. Der skulle mod til at udfordre fordommene om advokaterne. Mod til at skrue ned og til at åbne sig op.

Vi udviklede tre principper, der definerede Holst,, som de så sig selv: Enkelthed, Effektivitet og Nærvær. Det var principper, som gik igen gennem den visuelle identitet og det content, vi producerede. Det skulle selvfølgelig også være de bærende elementer i udviklingen af websitet. 

Resultater og Personer

Den nye hjemmeside er moderne og branchebrydende med de tre principper som fundament.

Enkeltheden ses tydeligt i sidens simplicitet og tilgængelighed. Effektivitet er oversat til Resultater, som giver brugeren mulighed for at udforske resultaterne fra de forskellige projekter, Holst, udfører. Nærvær kommer til udtryk i sektionen, Personer, som viser medarbejderne og deres projekter.

Her kan man også se deres ekspertiser, som udgør de ydelser, klienterne bliver tilbudt. Denne sammenhængende infrastruktur gør siden mere brugervenlig og eksplorativ.

Med vores udvikling af hjemmesiden fulgte også et tilhørende intranet til medarbejderne og produktion af brandvideo og content til store dele af siden. Sammen med grundfortællinger, visuelle elementer og guidelines blev alle dele til et større hele.

Relaterede cases

Jesper Vorre
Creative Director, Senior Partner
+45 52 10 05 04
jv|czoo.dk
Klar til en snak

Skal du have dit website shinet op? Kontakt Jesper, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.
Kursus: Bliv en bedre workshop facilitator
Bliv en bedre workshop facilitator