czoo

Employer branding:
Er din virksomhed
en medarbejder-magnet?


Du har et employer brand, uanset om du arbejder med det eller ej. Men ved at arbejde med det kan du komme foran i kampen om de dygtigste medarbejdere Du har et employer brand, uanset om du arbejder med det eller ej. Men ved at arbejde med det kan du komme foran i kampen om de dygtigste medarbejdere
Se næste artikelSe mere

Hvad er employer branding? Hvorfor er employer branding vigtigt? Og hvordan kommer du i gang med employer branding? Det er nogle af de spørgsmål, founding partner Morten Søholm svarer på i dette blogindlæg

Blog, Morten Søholm, Founding Partner

Manglen på arbejdskraft er et af de helt store temaer i dansk økonomi post-corona. 

Derudover er det et faktum, at generationerne bliver mindre, hvilket vil øge kampen om kvalificeret arbejdskraft blandt virksomheder og organisationer i fremtiden.

En del af problemet er naturligvis udenfor vores kontrol som virksomheder. Men der er heldigvis tiltag, der kan sikre, at vi står så stærkt som muligt i konkurrencen om arbejdskraft. 

Der skal arbejdes strategisk med brandværdier, fortælling og DNA

I et ‘købers marked’, hvor der er kamp om de dygtige medarbejdere, og de kan vælge på alle hylder, skal man gøre sig ekstra umage for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. 

Det er derfor vigtigt, at vi som virksomheder arbejder strategisk med at identificere og tydeliggøre vores brandværdier og vores DNA, fordi vi ved, at både forbrugere og potentielle medarbejdere bliver tiltrukket af tydelige brands med en klar fortælling. Og fordi, at et stærkt employer brand ikke er noget, man som virksomhed kan skabe nu og her, når man står og skal bruge det. Det er noget man skal arbejde strategisk og målrettet med over tid. 

Det kræver en dedikeret og langsigtet indsats, at påvirke en virksomheds omdømme og renommé. Det drejer sig ganske enkelt om at skabe et brand, som kunderne gerne vil købe og medarbejderne gerne vil arbejde for. 

Hvorfor skal de rigtige kandidater arbejde for jer?

Hvert år bliver der lavet en lang række lister, som viser hvilke virksomheder, der har det bedste omdømme i samfundet og blandt jobsøgende. Men selvom man ikke kan tage kampen op med LEGO, Carlsberg og de andre giganter på listen, kan man gøre en kæmpe forskel for sin virksomhed ved at arbejde med at udvikle sit employer brand. 

De første skridt i en sådan udvikling på vej mod et bedre employer brand handler om at afgive et klart løfte og fortælle en relevant historie. Men det handler også om at identificere sit "why" og give tydelige svar på, hvorfor de rigtige kandidater skal vælge et job hos netop din virksomhed.

I dette blogindlæg vil du blandt andet kunne få svar på disse spørgsmål:

  • Hvad er employer branding?
  • Hvorfor skal vi investere i employer branding?
  • Hvad finder nutidens medarbejdere attraktivt ved en arbejdsplads/-giver?
  • Hvordan kommer vi i gang?

Lad os starte med at se på ...

Hvad er employer branding egentlig?

Employer Branding kan defineres som en virksomheds renommé som arbejdsplads. På den måde er det summen af alt det, virksomheden siger, gør og mener; De centrale interessenters samlede opfattelse af virksomheden som arbejdsgiver og arbejdsplads.

Når vi arbejder med brandudvikling i almindelighed, plejer vi at citere Jeff Bezos (Amazon) for, at dit brand er det, som folk siger om dig, når du ikke er i rummet. Så i denne forbindelse kan man sige, at dit employer brand er det, som nuværende og potentielle medarbejdere siger om din virksomhed, når du ikke er i rummet.

Som udgangspunkt har alle virksomheder et employer brand, uden nødvendigvis at have arbejdet med det. Hvis du har et negativt eller svagt employer brand, kan rekruttering føles lidt som at køre bil med håndbremsen trukket. Derfor er kunsten naturligvis at arbejde proaktivt og strategisk med at udvikle dit employer brand, og på den måde forbedre din virksomheds image.

"Hvis du har et negativt eller svagt employer brand, kan rekruttering føles lidt som at køre bil med håndbremsen trukket."

Hvorfor skal jeg investere i Employer Branding?

Der er mindst seks grunde til, at det er en god idé at arbejde med employer branding. Et godt employer brand:

  • Tiltrækker og fastholder de dygtigste medarbejdere
  • Giver mulige kandidater indblik i jeres virksomhedskultur
  • Reducerer rekrutteringsomkostninger (flere ansøgere, højere kvalitet og færre fejlansættelser)
  • Differentierer jer fra konkurrenterne, hvilket giver konkurrencefordele i markedet
  • Øger engagement, trivsel og tilfredshed hos dine medarbejdere
  • Gør flere medarbejdere til ambassadører.

Hvad finder nutidens medarbejdere attraktivt ved en arbejdsplads/-giver?

Når kandidater i dag skal søge et job, handler det om meget mere end løn og arbejdstid. Særligt de yngre generationer har stort fokus på purpose og brandværdier. De vil gerne arbejde for tydelige virksomheder, som de kan spejle sig i.

De søger blandt andet en arbejdsplads, som ‘giver mening’ og har de rigtige værdier i forhold til menneskesyn og bæredygtighed mv. Desuden skal der også være gode forhold, mulighed for hjemmearbejde og udviklingspotentiale. 

Der er mere i en arbejdsplads end blot selve arbejdsopgaven, og valget skal være det rigtige match på både de bløde og de hårde værdier. Derfor skal vi som virksomhed sørge for at gøre det let for potentielle og nuværende medarbejdere at etablere en emotionel forbindelse til vores virksomhed. Og det er netop her, brandingværktøjerne er meget effektive.

Selv om et jobvalg virker som et meget rationelt og fornuftstyret valg, er der rigtig mange følelser involveret. Derfor er den gammeldags, rationelle og informative jobannonce langt fra nok til at vinde ansøgernes hearts and minds i et marked, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vi skal skabe en fortælling og iscenesætte os på den rette måde, hvis vi skal differentiere os fra vores konkurrenter.

Hvorfor skal en ny potentiel medarbejder vælge vores virksomhed fremfor vores konkurrenter? Hvilken ‘pakke’ kan vi tilbyde, som de andre ikke kan?

5 gode råd til at komme i gang med at definere og udfolde dit employer brand

Her er fem trin, du kan/ skal overveje, hvis du vil arbejde med dit employer brand:

  • Forstå kernen i din forretning (hvilken forskel gør I, og for hvem?)
  • Formuler din value proposition, dit "why" og din plads i employer markedet
  • Skab en troværdig og visionær kernefortælling og en skarp visuel identitet, der kan mærkes
  • Byg et kreativt koncept for, hvordan I skal fange potentielle medarbejderes opmærksomhed
  • Lav en aktiverings-, medie- og kommunikationsplan og eksekver på den.

Hovedsageligt drejer det sig om at finde og synliggøre jeres styrker som arbejdsplads (point of differentiation). De fleste har styr på dette punkt ift. deres produkter og ydelser; men de færreste har kigget på de fordele, der er forbundet med at være en del af arbejdspladsen.

Det hele starter med jeres "why", som skal stå tydeligt frem, hvis man ønsker at opbygge et stærkt employer brand. For at finde sit "why" og sin plads i markedet, kræver det, at man har styr på relevante indsigter både internt og eksternt. Det at definere sit "why" kan være overraskende vanskeligt, fordi det handler om at vende blikket indad og være ærlig. Hvis du vil i gang med denne proces, kan vi anbefale, at du henter inspiration i Simon Sinek’s bog “Start with why” eller i nogle af hans Youtube-videoer om emnet.

Brug for hjælp?

Creative ZOO udvikler og designer brands bygget på indsigt - og strategisk funderet kommunikation og kampagner, der giver mening for både afsender og modtager. Vores mål er at skabe brands, der er værd at elske, og vores udgangspunkt er altid værdierne:  LYST,  MOD  og  EMPATI.

Så kontakt founding partner Morten Søholm morten@czoo.dk , hvis du har brug for råd og vejledning om, hvordan du kommer i gang eller kommer videre med at udvikle dit employer brand.

Andre har også læst...
Morten Søholm er forunder, senior partner og advisor hos Creative ZOO.
Morten Søholm

Strategic Advisor, Senior Partner
Concept & strategy

+45 60 66 30 60
ms@czoo.dk

Kontakt Mille, hvis du vil høre mere om effektiv medlemskommunikation anno 2022, og hvordan du sammensætter det helt rigtige mix af medier og kanaler til at nå din målgruppe.