Tekst

Tekst skaber historier. Tekst formidler budskaber. Tekst forandrer verden. Tekst er samtidigt en hybrid mellem det såre simple og diffuse. For selvom tekst måske lyder ligetil, så kan begrebet dække over alt fra et Facebook-opslag til et 75 siders strategidokument. Og faktisk er tekst vigtigere end nogensinde før. Trods digitale strømninger er tekst stadigvæk det, der binder alting sammen; online såvel som offline.

Det kan være lidt for let at lave lidt for tunge tekster

Når man har meget at fortælle, fortæller man ofte for meget. Det er helt normalt, at man gerne vil forklare alt man vil og kan og tror på. Men tekst er på modtagerens præmisser, og du skal ikke skrive det, du gerne vil fortælle, men det din målgruppe gerne vil læse.

Uanset om det er den hurtige annoncetekst, den længere hjemmesidetekst, der skal være interessant og SEO-venligt på samme tid, og den store fortælling, der kigger indad og fremad. Alle separate discipliner – alle vigtige.

Hvordan skal jeg arbejde med tekst?
  • I takt med at medier og ord smelter mere og mere sammen, stiller det endnu højere krav til, at teksterne er målrettet den enkelte platform og målgruppe.

    Desværre er der en tendens til, at tekst ofte bliver negligeret til fordel for andre virkemidler. Måske glemmer du at skrive gode tekster til din nye, flotte hjemmeside? Måske fortæller metateksten til din video ikke, hvorfor folk egentligt skal se den? Måske mislykkes du med at få dit budskab frem i dine annoncer, der ellers visuelt står knivskarpt?

    Tekst kan både skære budskabet helt ind til benet og formidle de store følelser. Med den rette tekst til rette tid og på rette sted maksimerer du dine chancer for at skubbe læseren i akkurat den retning, du ønsker.

  • Uanset opgaven så bygger vi vores tekster på indsigt i målgruppe, formål, strategi, mål, virksomhedens stemme – og godt gedigent håndværk, hvor et ord fremfor et anden kan gøre en kæmpe forskel. 

    Hvad end du har brug for en ny grundfortælling, hjælp til at finde ind til din virksomheds tone of voice, en kommunikationsstrategi, redaktionel sparring eller noget femte, har Creative ZOO en dygtig ordsmed, der kan sørge for, at din tekst slår igennem.

Se vores arbejde med tekstforfatning
Hvad er du ellers interesseret i?

Martin Rask
Senior Copywriter, Creative Lead, Partner
+45 52 10 05 03
mrp|czoo.dk

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med tekstforfatning, og hvordan vi kan hjælpe dig? Så tag fat i Martin.
Kursus: Bliv en bedre workshop facilitator
Bliv en bedre workshop facilitator