Sådan finder du det rigtige navn
At vælge et navn er et stort ansvar. Ofte bliver det valgt for livet, og det kan være dyrt og/ eller besværligt at ændre - uanset om barnet er kød og blod-slagsen eller blod, sved og tårer-virksomheds-slagsen.
At vælge et navn er et stort ansvar. Ofte bliver det valgt for livet, og det kan være dyrt og/ eller besværligt at ændre - uanset om barnet er kød og blod-slagsen eller blod, sved og tårer-virksomheds-slagsen.
Når du skal finde det rette navn til din virksomhed eller dit produkt, handler det ikke kun om hvilket navn, der lyder flottest eller er mest usædvanligt.
Det handler om at finde balancegangen mellem, hvad der giver mening rent strategisk, og hvad der passer til dit brands DNA. Derfor er det en god idé at være helt bevidst om sit formål, før man døber noget noget som helst. Inden du har et navn, kan du med fordel kalde det Projekt X, navnet på din svigermor eller noget andet, du med sikkerhed ikke ender med at forelske dig i.
I processen er det vigtigt at gøre sig klart, hvem navnet primært skal udvikles for.
Du kan vælge at fokusere på kunden og vælge et navn med en udefra og ind-tilgang. Så skal der stilles skarpt på hvilke personaer, der definerer jeres målgruppe.
Vil du i stedet tage udgangspunkt i din virksomhed og udvikle navnet med en indefra og ud-tilgang? Så skal du kigge nærmere på, hvem I er og eksempelvis prøve at definere jeres værdier, Brand DNA, arketype mv.
Vi anbefaler som udgangspunkt at vælge et navn, der er knyttet til virksomhedens identitet, så man kan skabe en samlet fortælling om stedet. Altså at gå til det indefra og ud. Efterfølgende kan man så tjekke arbejdet efter i sømmene med kundebrillerne på.
For at sætte navnefinderiet lidt i system kan man bruge nedenstående matrix:
Den vandrette akse opdeler i relevans. Det vil sige i hvilken grad, navnet beskriver og hænger sammen med det, virksomheden laver.
Den lodrette akse skildrer mellem om ord, der bruges i navnet, allerede eksisterer eller er såkaldte ikke-ord, som er opfundet til lejligheden.
Ud af disse opdelinger bliver der således fire forskellige typer: beskrivende, associative, afvigende og neologiske navne.
”Beskrivende” vil sige, at navnet beskriver, hvad virksomheden er eller laver.
”Associativ” betyder, at navnet lægger sig op ad, hvad virksomheden laver, men ikke direkte beskriver det. Det kan være flere relevante ord, som er sat sammen på en ny, alternativ måde.
”Afvigende” er et udtryk for, at ordet/ ordene i navnet ikke umiddelbart har noget med virksomheden og dens produkter at gøre. Det er dog rigtige ord, som findes i ordbogen.
”Neologisk” er et fint ord for ”noget helt nyt”. I de neologiske navne bruges der opfundne ord, som ikke er knyttet til, hvad virksomheden laver.
Beskrivende, associativ, afvigende, neologisk. Det lyder måske lidt avanceret – men egentligt er det blot en manøvre, som skal få dig til at overveje, hvad der passer bedst til den virksomhed eller det produkt, du gerne vil navngive.
… får du nok lyst til at spørge. Desværre findes der ikke én sikker vinder, da det kommer an på jeres brandidentitet, ønsker og mål.
Men der er nogle generelle pointer, som måske kan pejle dig i den rigtige retning:
Du skal overveje, hvilke ord der knytter sig til det, din virksomhed laver. Prøv at lege rundt med dem – slet et bogstav, tilføj et bogstav, sæt to ord sammen eller noget helt fjerde. Overvej, om det giver mening at køre Dove-stilen, hvor du finder et ord, der ikke er direkte relevant for virksomheden, men som skaber de rette associationer, du kan udnytte brandmæssigt. Find en balance mellem genkendelse og overraskelse. Test det af på andre, og hør, hvad navnet får dem til at tænke på og føle indeni.
Eller… lad os gøre arbejdet for dig. Vi lever af at skabe brands, der er værd at elske. Og vi vil meget gerne hjælpe dig godt på vej.
Morten Søholm
Strategic Advisor, Senior Partner
+45 60 66 30 60
ms|czoo.dk
Klar til en snak