Hos Creative ZOO er vi optaget af at hjælpe vores organisationskunder bedst muligt med at prioritere i deres medieindsatser og skabe kreative koncepter. Det gælder både for enkelte kanaler og for identiteter på tværs.
Vi ved derfor, at det er komplekst at finde det rette mix og fortælle nærværende historier til medlemmerne, når mange interesser er i spil – og hele huset har en mening om kommunikationen. ”Skal vi ikke snart på Tik Tok?”, ”Laver du lige en tekst til nyhedsbrevet?”, ”Jeg er ikke så glad for grøn”. Du kender det sikkert.
For at få en temperaturmåling på jeres helt aktuelle udfordringer og drømme, har vi lavet en rundspørge hen over sommeren til en håndfuld af vores samarbejdspartnere. For hvad er egentlig det vigtigste, når man udgiver egne medier til medlemmer i dag?
Her i blogindlægget får du de 6 vigtigste pointer fra de snakke. Særligt har det slået mig (positivt), hvor godt redaktørerne befinder sig i det digitale farvand – der er simpelthen en bred begejstring for nye, teknologiske muligheder. Det er også bemærkelsesværdigt, at flere taler om at skrue ned for nyheder, sløjfe formater og måske endda vinke farvel til udvalgte sociale medier.
De 6 vigtigste pointer er:
- Tid er den helt store udfordring
- Flere satser på dybden frem for bredden
- Farvel til nyheder og ukonstruktiv debat
- Tre kanaler står stærkest
- Digitale muligheder skræmmer ikke
- Fokusering på nichehistorier