Vi har udviklet en samlet digital løsning i tæt samarbejde med EKM. Et intranet, hvor kvalitetsnetværkene mødes, deler dokumenter, planlægger møder og kommunikerer effektivt og en offentlig hjemmeside, hvor alle fysioterapeuter kan hente vejledning og den nyeste viden.
Selvom systemet rummer kompleks funktionalitet, er brugeroplevelsen holdt enkel. Alt er logisk, let at navigere i og udviklet på baggrund af et UX-forløb, hvor funktioner blev udvalgt, testet og valideret i samarbejde med dem, der faktisk skal bruge det.
Designet er skabt til at balancere autoritet og menneskelighed. Det signalerer troværdighed, kvalitet og stabilitet uden at føles som en tung styrelsesportal. Farver, typografi og tone gør løsningen imødekommende, venlig og let at gå til.