Strategi trækker tydelig rød tråd
Når Creative ZOO indleder et samarbejde med en virksomhed, eksisterer der i forvejen en masse viden om fx produkter, forretningsmodeller, konkurrenter, markedssituation og købsmotiver. Det er dog sjældent, at denne viden er systematiseret og omsat til en brandingstrategi. Af samme grund indleder vi altid et nyt samarbejde med at få en fælles forståelse af ”rigets tilstand” samt de konkrete mål for arbejdet.
Når det indledende arbejde bliver gjort rigtigt, kommer navn, grundfortælling, logo, farveunivers, billedstil, tone of voice og skrifttype-valg til at pege i samme retning som website, brochurer, videoer, skiltning og sociale medier. På den måde bliver branding en strategisk disciplin, der bidrager til, at alle kontaktflader mellem virksomheden og markedet understøtter det ønskede image og realiserer den vedtagne strategi.