Creative ZOO har dykket ned i den 12-17-årige målgruppe i forbindelse med en kampagne for UngiAarhus, Aarhus Kommune. Kampagnens formål er at øge kendskabsgraden til UngiAarhus og få de unge til - på et oplyst grundlag - at tage stilling til, om de vil gå i ungdomsklub og/eller ungdomsskole. Indsigtsarbejdet med målgruppen og kampagnen har givet os fem overordnede pointer om den svære disciplin at kommunikere med de unge.
5 pointer om unge
Fællesskabshungrende flokdyr: De unge lytter til andre unge og gør det, de seje gør. At alliere sig med microinfluencers på YouTube eller Instagram er et godt bud på, hvordan man får de unge til at ændre adfærd. De unge reagerer også voldsomt negativt på voksnes påtagede ungdomssprog. Derfor skal du nok ikke give dig i kast med et affekteret ungdomslingo – lad hellere youtuberen om det. I UngiAarhus-kampagnen og de tidligere kampagner er der brugt statister fra målgruppen, og i denne kampagne er videoerne optaget med mobiltelefon, så det har et autentisk udtryk - som var det de unge selv, der har produceret indholdet. Udtrykket er jordnært og portrætterende, det er i øjenhøjde med dem og viser deres ungeliv.
Selektive, flygtige og dovne: De unge er dovne. Det er ikke ment som en negativ egenskab, men de orker bare ikke omsvøb. Så med deres egne ord: ”ONLY HEADLINES! - Ingen lange tekster”. De unge vil have enkelthed og budskaber, der er skåret ind til benet. Hvis du overhovedet skal skrive til dem, så skal det være ekstremt kort og fængende. Teksten (og billederne/videoerne) skal fange deres opmærksomhed øjeblikkeligt, ellers er de videre. Hvis du vil have dem til at læse mere, så giv dem et link, og de finder selv mere information.
Hormonfyldte og fyldt med de store følelser: De unge er vilde med, hvis man kommunikerer med og til følelserne; særligt de vilde, de sjove og de grænsesøgende. Men igen: pas på med ungdomssproget …
Native mediebrugere: De unge er født ind i "medielandskabet"; de er opvokset med en mobil i hånden og YouTube som flow-tv. Så vær på de kanaler, de unge er på, og på deres præmisser - ellers drop det. Snapchat, Instagram og YouTube er favoritter p.t., men du skal ikke læne dig tilbage, selvom du allerede styrer disse medier med hård hånd. Det er ikke kun at være tilstede, men at bruge medierne med øje for, hvordan de unge gør.
Goodies FTW (= For The Win – apropos ungdomslingo?!): Foldere, flyers og andre pamfletter ryger efter de unges egne udtalelser i den første og bedste skraldespand, de finder. En tyggegummipakke, en slikkepind eller lignende bliver set og ikke mindst værdsat - også selvom der er ”reklame” på.
Og 1 pointe om kommunal kommunikation
Kommunal kommunikation er meget mere end bare en enkeltstående kampagne. Det drejer sig om at skabe et brand for en kommune, enhed eller indsats. Lykkes det at få et stærkt brand øges synligheden og kendskabsgraden. Brandet får dermed et stærkt og længerevarende afsæt, og det smitter positivt af på fremtidige indsatser.
I UngiAarhus kampagnen er både medarbejdere og unge blevet inddraget og dermed blevet ”ambassadører” for brandet. Det skaber både stærk intern samhørighed og giver et autentisk og personligt billede udadtil. Noget som selv native, goodieloving, dovne og hormonfyldte flokdyr hylder.
Vil du vide mere - så se mere på kampagnesitet erduklar.dk, eller læs mere om tankerne bag kampagnen her.
