Frie Skolers Lærerforening

Moderne magasin på den klassiske måde

Når medlemsmagasinet bruges rigtigt, kan det være et uvurderligt værktøj. Det kan være en faglig støtte, en identitetsmarkør og et kreativt frirum til at skabe og styrke relationer. Vi hjalp Frie Skoler med at revitalisere deres magasin, så det taler direkte og med flere følelser til lærerne på de frie skoler – moderne, klassisk og med klare formater.

Frie Skoler-magasinet har altid været en vigtig kommunikationskanal for Frie Skolers Lærerforening, når det kommer til at nå lærerne på de frie grundskoler, efterskoler og højskoler.

Men for at sikre at magasinet forblev relevant og inspirerende, gik vi sammen med redaktionen om at skabe et skarpere, mere æstetisk og redaktionelt gennemtænkt produkt. Et magasin, der både støtter og spejler lærernes hverdag, faglighed og passion.

Fra spredt fokus til tydelig linje

Redaktionen bag Frie Skoler-magasinet ønskede en visuel modernisering af bladet, men også en ændret redaktionel proces, som før manglede retning og regler for fonte, farver og formater.

Det var vigtigt at skabe et design, der både var professionelt og fleksibelt, så det kunne afspejle de frie skolers særlige vilkår – hvor der er rammer, men også stor frihed.

Vi skulle arbejde med det visuelle og det redaktionelle for at udvikle et magasin, der var indbydende, inspirerende og let at arbejde med i fremtiden.

“Det blev meget mere end redesign. Det blev rebranding.”
Mikkel Hvid
Kommunikationschef, Frie Skoler
Nyt designsystem og fleksible formater 

Gennem workshops og redaktionel sparring arbejdede vi os ind i magasinets sjæl og læsernes behov. Det blev fastlagt at vi skulle udarbejde et magasin, der var moderne på en klassisk måde, og som skulle repræsentere Frie Skolers nyfundne værdiord, som fx ambition, inspiration, stolthed og fællesskab.

Vi udviklede en master dummy med et designsystem, der fastsatte regler for alle magasinets facetter – fra skrifttype, farvekoncept og illustrationsstil til principdesign og struktur for temaet og andre faste formater.

Det gennemgående designgreb med bokse i forskellige konstellationer understøtter budskabet om de frie skolers fleksibilitet: Der er faste rammer, men de kan tilpasses og sammensættes på nye og kreative måder. Boksene går igen i hele designet, også på forsiden, hvor de skaber en dynamisk komposition, der giver plads til motiver og gør hvert blad unikt.

“Design, papirkvalitet og indhold er blevet ændret og går nu op i en højere enhed på en mere moderne og tidssvarende måde.”
Mette Søndergård
Ansvarshavende redaktør, Frie Skoler
Relevant og meningsfuldt

Det nye Frie Skoler-magasin er blevet lærernes blad. Det er professionelt, omfavnende, inspirerende og legende – ligesom lærerne. Samtidig er magasinet blevet et, man får lyst til at bladre i, med en stram og tydelig visuel og redaktionel identitet.

Redaktionen har fået regler og skabeloner til design, layout og formater, som sikrer en ensartet, men fleksibel struktur. Det har ikke blot strammet magasinet op, men også gjort det lettere at producere fremadrettet.

Relaterede cases

Marie Bysted
Strategic Advisor, Senior Partner
+45 52 10 05 05
mb|czoo.dk
Klar til en snak

Kontakt Marie for at høre mere om, hvordan vi arbejder med redesign og redaktionel udvikling på fagmagasiner.