Ved at kombinere elementer fra det trykte magasins design med det digitale – fx i form af Gymnasieskolens karateristiske rubrik-font – er der skabt en klar sammenhæng og identifikation på tværs af kanaler.
Det nye website for Gymnasieskolen tager endvidere læseren i scroll-fingeren på en række måder for at skabe den bedste oplevelse.
Der er eksempelvis indført en menulinje nr. 2, hvor de væsentligste temaer og historier fremhæves. Der er mulighed for at lave en personlig læseliste og gemme artikler til senere. Og du kan få læst artiklerne op og tage dem på farten, eller når du smører madpakker. Desuden bruges både video og animation til at sætte ekstra kraft på udvalgte webfortællinger.
Resultatet er et website, der går tæt på gymnasielærernes hverdag og samtidig bringer gymnasielærernes tæt på de ting, der betyder noget.