Aalborg Universitet

Koncept, grundfortællinger og kampagner

Creative ZOO blev i 2021 udvalgt som samarbejdspartner for AAU i forhold til rekruttering af studerende til bacheloruddannelserne. Samarbejdet omfattede både analyse, strategi og produktion af videoer, tekster, SoMe-annoncer, brochurer, plakater og så videre.

Med knap 20.000 studerende er Aalborg Universitet (AAU) en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Universitetet har en stærk position inden for især ingeniørområdet, men udbyder mange forskellige uddannelser, der rækker fra matematik over medicin til musik.

Universitet er kendt for en praksis- og anvendelsesorienteret tilgang til undervisningen, hvor samarbejdet fylder meget - både mellem de studerende og mellem de studerende og virksomheder og organisationer.

Creative ZOO blev i 2021 udvalgt som samarbejdspartner for AAU i forhold til rekruttering af studerende til bacheloruddannelserne. Samarbejdet omfattede - og omfatter - både analyse, strategi og produktion af videoer, tekster, SoMe-annoncer, brochurer, plakater og så videre.

Revitalisering og eksekvering af koncept

Aalborg Universitet havde et solidt funderet koncept for kommunikationen i form af Make It Real - et koncept med fokus på samarbejdet mellem de studerende og virksomheder samt de løsninger, der blev skabt.

I den indledende analysefase blev det tydeligt, at dette koncept var et stærkt udgangspunkt for kommunikationen, men at der også var behov for at revitalisere “Make It Real”, hvis AAU skulle adskille sig fra mængden. Der var brug for nyt blod og nye vinkler.

”What’s in it for me”

Løsningen blev at bygge ovenpå Make It Real-konceptet med et større fokus på at omfavne den tvivl, unge har, når de står overfor det vanskelige studievalg – og et større fokus på at fremhæve, ”what’s in it for me” som studerende på AAU. Det er et stort og svært valg, de studerende står overfor, og derfor er der behov for at mindske kompleksiteten i kommunikationen.

Budskaberne blev derfor kogt ned til: ”Få viden”, ”Få erfaring” og ”Få nærvær”, som sammen med en opfriskning af farver og et fleksibelt designunivers blev den kreative ramme om konceptet. Ligeledes blev der udviklet dels en samlet grundfortælling, dels fortællinger for forskellige rekrutteringsområder, så der også budskabsmæssigt var et fælles udgangspunkt.

Et koncept, der kan eksekveres

Aalborg Universitet består af 17 forskellige institutter, der har vidt forskellige kommunikationsmæssige behov og tilgange. Det fastlagte koncept - med visuel identitet, budskaber og fortællinger - har skabt et fælles udgangspunkt, som samtidig omfavner forskellighederne.

Ønsket med konceptet var at skabe genkendelighed og gennemslagskraft, men det var også at gøre det enkelt at eksekvere.

Med en række skabeloner og guides har Aalborg Universitet og institutterne således fået redskaberne til at forny kommunikationen - og de har taget dem i brug.

Samtidig har vi hos Creative ZOO bistået med alt fra idéudvikling til produktion af en række forskellige kampagner og indsatser. Der er lavet tekster, annoncer, videoer, radiospots, abribusser, brochurer, roll-ups og meget mere.

Udforsk lignende projekter

Morten Søholm
Strategic Advisor, Senior Partner
+45 60 66 30 60
ms|czoo.dk
Klar til en snak

Kontakt Morten for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med jeres brandidentitet.
Kursus: Bliv en bedre workshop facilitator
Bliv en bedre workshop facilitator