Visuel identitet
Creative ZOO har udviklet en ny profil til Dreyer Arkitekter, der afspejler virksomhedens stabilitet og troværdighed, samtidig med at den signalerer modernitet og nye tider.
Creative ZOO har udviklet en ny profil til Dreyer Arkitekter, der afspejler virksomhedens stabilitet og troværdighed, samtidig med at den signalerer modernitet og nye tider.
Det anerkendte, aarhusianske arkitektfirma, Arkitektfirmaet Ole Dreyer, er i høj grad kendetegnet af grundlæggeren Ole Dreyer.
Men inden for de nærmeste år går Ole Dreyer på pension, og derfor var det vigtigt for arkitektfirmaet at positionere sig selv på en ny måde.
Vi startede med en strategisk workshop sammen med arkitektfirmaet for at finde ind til deres DNA og klarlægge hvilke konkurrencefordele, de har på et benhårdt marked.
På workshoppen fik arkitekterne sat ord på deres identitet, og det skabte et afgørende fælles afsæt for deres nye visuelle identitet.
På baggrund af workshoppen har Creative ZOO nedskrevet Dreyer Arkitekters nye grundfortælling, der sikrer dem en tydelig position på et konkurrencepræget marked.
Creative ZOO har endvidere gentænkt firmaets visuelle identitet i form af nye visitkort, mapper, fakturaer, labels og notesbøger samt udviklet en hjemmeside med ny struktur, billeder og design.
Hos Creative ZOO anbefalede vi, som en del af den nye identitet, et navneskifte fra Arkitektfirmaet Ole Dreyer til Dreyer Arkitekter.
Det nye navn virker let og signalerer nye tider og forandringer.
Det nye navn og visualiseringen heraf tager udgangspunkt i de to forbogstaver D og A.
Logoet er i sit udtryk inspireret af arkitekturens rene linjer og geometriske former, der også går igen i hele Dreyer Arkitekters visuelle identitet.
Marie Bysted
Strategic Advisor, Senior Partner
+45 52 10 05 05
mb|czoo.dk
Klar til en snak