Med et skarpt fokus på den røde tråd gennem hele processen har Museum Wibergis skabt en sammenhængende oplevelse - hvor der er en klar forbindelse mellem det, du kommer til at se i en annonce på din telefon, og den oplevelse, du får på museet. Og hvor identiteten og fortællingen er fleksibel og "campaignable" på tværs af platforme og medietyper.
De har samtidig skabt en fortælling og en identitet, der får museet til at stå tydeligt frem med sit fokus på magt og med både modige og nærværende valg.
Allerede inden museet er åbnet, har Museum Wibergis og Domkirkekvarteret modtaget Red Dot Design Awards for både den visuelle identitet og fonten. Red Dot Design Awards er blevet uddelt siden 1955, og prisen omfatter også tre museer for design i henholdsvis Tyskland, Kina og Singapore.
Det er måske at strække den at sige, at Museum Wibergis selv er kommet på museum. Men prisen er en anerkendelse af en stærk og distinkt visuel identitet - og, synes vi, af det gode og stærke samarbejde, vi har haft med Museum Wibergis gennem hele processen.