czoo

Skal jeres grundfortælling give gevinst? Så skal I gamble.


Du kan fortælle budskaber, som hverken gør skade eller gavn, eller du kan turde sætte noget på spil. Her kommer et simpelt tip til at skrive en grundfortælling med schwung. Du kan fortælle budskaber, som hverken gør skade eller gavn, eller du kan turde sætte noget på spil. Her kommer et simpelt tip til at skrive en grundfortælling med schwung.
Se næste artikelSe mere

En grundfortælling er jeres mulighed for at sætte scenen og vise, hvem I er - både indadtil og udadtil. Alt for ofte bliver denne chance dog spildt, fordi man falder i floskelfælden. Her kommer et simpelt tip til at skrive en grundfortælling med schwung; en grundfortælling, der skaber engagement i stedet for ligegyldighed.

Viden, Maja Cecilie Nielsen, Content Talent

Skal jeg træffe det sikre valg eller tage chancen? Dét dilemma genkender du helt sikkert. Det kan være små beslutninger: Tør jeg lave Bolognese i min hvide skjorte? Eller større beslutninger: Bør jeg foretage et karriereskift? Er det på tide at købe hus? Skal jeg sige til min chefs chefs chef, at han har birkes mellem fortænderne?

Oversat til jeres grundfortælling (Læs mere om grundfortællinger her) betyder det: Du kan fortælle budskaber, som hverken gør skade eller gavn, eller du kan turde sætte noget på spil. Du kan skrive noget, alle er enige i eller du kan turde have en holdning. Du kan insistere på værdierne samarbejde, service og professionalisme … Eller du kan prøve med “Get shit done, and have fun” eller ”Normal f*cking sucks”, som fx er blandt virksomheden Clickups kerneværdier.

Prøv ikke

Okay, du behøver ikke introducere bandeord i jeres grundfortælling. Men du kan teste jeres budskaber af med ikke-testen.

For at afprøve om jeres budskaber er meningsfulde og har kant, kan du indsætte ordet ”ikke” i sætningerne og se, om det er muligt at mene det modsatte. Hvis ikke-sætningen bliver meningsløs, ligegyldig eller absurd – ja, så er budskabet ikke stærkt nok.

Lad os tage et eksempel. En virksomhed proklamerer i deres grundfortælling: ”Vi hjælper vores kunder” og ”Vores service er i topklasse”. Indsæt ”ikke”, og disse sætninger bliver til: ”Vi hjælper ikke vores kunder” og ”Vores service er ikke i topklasse” – hvilket ville være absurd at mene.

Eksempler på sætninger, som består testen, kunne være:

”Hos os er medarbejdertrivsel vigtigere end økonomisk vækst”


”Vores medarbejdere skal forlade kontoret kl. 16:30 – og lade computeren stå”


”I vores virksomhed skal chefen tømme skraldespanden lige så tit som praktikanten”

Disse er alle budskaber, man kan være enig eller uenig i. De udtrykker en holdning – og sætter noget på spil. En grundfortælling med kant giver dit brand en personlighed, man kan forelske sig i. En grundfortælling uden holdninger har ingen effekt.

Sæt noget på spil

Ikke-testen er selvfølgelig en forsimpling af kommunikationsarbejdet, og den holder ikke altid. Ikke desto mindre kan den bruges til at udfordre jer selv. Hvis I ikke har ét eneste budskab i jeres grundfortælling, som består ikke-testen, så er I nok ikke helt i mål endnu.

Vil I lykkes med at skabe en brandidentitet, der adskiller sig fra jeres konkurrenters? Så skal I sætte noget på spil og turde have en holdning. God fornøjelse med jeres grundfortælling. I tilfælde af skriveblokade står vi altid klar til at hjælpe jer videre.

Du kan læse meget mere om fortællinger i vores e-bog

... og du er altid velkommen til at kontakte Founding Partner, Morten Søholm, på tlf. 6066 3060 eller Contentchef, Martin Rask, på mrp@czoo.dk

Andre har også læst...
Morten Søholm er forunder, senior partner og advisor hos Creative ZOO.
Morten Søholm

Strategic Advisor, Senior Partner
Concept & strategy

+45 60 66 30 60
ms@czoo.dk

Kontakt Morten, hvis du vil høre mere om, hvilken forskel en grundfortælling kan gøre for jeres brand

Job og praktik

Vi tror på, at forskelligheden styrker os. Derfor er vi altid nysgerrige på at høre, hvad du har på hjerte


Creative ZOO består af mange forskellige mennesker - med mange forskellige uddannelser og baggrunde. Du skal ikke have en bestemt profil for at arbejde hos os. Tværtimod opfordrer vi alle interesserede til at søge job eller praktik. 


Vi har stor og god erfaring med praktikanter og elever. Vi kalder dem talenter, og de udvikler os, samtidig med at vi udvikler dem.


Søg job eller praktik

Søg job eller praktik hos Creative ZOO.